logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

AYURVEDA I DAGLIGLIVET OG RELATIONERNE

Grace Tours > Artikel > AYURVEDA I DAGLIGLIVET OG RELATIONERNE
artikel dagligdagen og relationerne

AYURVEDA I DAGLIGLIVET OG RELATIONERNE

– Mette Kold & Karen Stigsen

I en familie er de tre grundtyper næsten altid repræsenteret. Har man øje for hinandens særpræg i positiv forstand, kan der skabes ikke blot mere rum og accept, men også en god udnyttelse af hinandens største styrker. Det gælder både i parforholdet, i forældre-barn-relationen og søskende imellem.
Selvfølgelig optræder dynamikken også i venskaber og på arbejdspladser.

Hvordan man reagerer på hinanden, afhænger af sammensætningen af typer og dynamikken mellem dem. Se for dig, hvordan:

• Den luftige og hurtige vata kan blive utålmodig over for kaphas træghed og sendrægtighed, kan blive utryg af pittas hidsighed samt føle sig presset af performancekrav fra pitta, der typisk tager ledelsen.

• Pitta kan ikke forstå vatas flyvskhed og manglende evne til at holde fokus og færdiggøre en opgave, og kan blive irritabel over kaphas langsommelighed.

• Kapha kan ikke forstå, at pitta og vata på hver deres måde hele tiden skal være i aktivitet og på hver deres måde flipper ud, og at det hele skal gå så hurtigt.

Hver isærs forskelligheder kan være en rigtig god idé at huske på, når man om morgenen skal have en familie ud af huset, og når man kommer hjem fra arbejde og skole.

GENKENDELIGE MORGENBILLEDER I EN FAMILIE

• Pitta-mor springer ud af sengen.

• Kapha-far vender sig lige en ekstra gang og bruger lidt ekstra tid på toilettet.

• Vata-datter står op samtidig med mor, men flagrer lidt rundt og kan ikke koncentrere sig om at pakke gymnastiktaske og sætte sig ned og spise.

• Pitta-mor hepper på kapha-far om at sætte tempoet op og beder vata-datter om at koncentrere sig om én ting ad gangen.

EFTERMIDDAGSBILLEDET MED TRE FORSKELLIGE BØRN

• Pitta-barnet kan være overstimuleret og behøver at geare ned og få f.eks. en stuetemperaturvarm, kølende drik, hvis han skal komme i balance.

• Kapha-barnet kan være tungt og trægt og vil have godt af bevægelse og motion – som pitta-barnet typisk af sig selv har gjort en masse i frikvartererne.

• Vata-barnet kan være usammenhængende og rastløst og vil bedst genvinde balancen med et tæppe omkring sig, et stimulus-frit rum og en varm, sødlig drik. Det samme gælder selvfølgelig for de voksne.

AFTENSMÅLTIDET

Det give mening for pitta’erne at få råkost og ikke særlig kraftig krydring, mens vata og kapha gerne vil have varm mad og med væsentlig flere krydderier i. Så hvis familien omkring aftenbordet griber meget forskelligt i skålene med henholdsvis det kølende/udvidende (godt for pitta) og det varmende/ samlende (godt for vata), så er alt i skønneste orden. Det er vigtigt, at man ikke tvinger sig til at spise noget, der ikke er godt for én i situationen. Selvfølgelig skal kosten være varieret, men hvor én konstition elsker rå, kolde gulerødder, vil en anden konstitution hellere have dem let wok-varmede i godt med olie. Det er dén respekt og forståelse for forskellighed, der kan gøre en verden til forskel i en familie.

BRUG MUSIK

Man kan også bruge musik til at balancere typerne.

• Træg kapha har godt af at høre højtempo-musik, der inviterer til lige at svinge hofterne.

• Vata skal måske høre langsom og rolig musik uden vokal.

• Pitta skal lige mærke efter, om hun er til noget up-beat eller downbeat, før hun tænder for musikken.

HJÆLP PÅ VEJEN

Det kan blive en hel sport at være på forkant med at identificere hinanden på vej til ubalancer, og med humor og et glimt i øjet kan man så hjælpe hinanden på vej til at balancere i stedet for, at tingene kører op i en spids.
F.eks. kan børnene bede pitta-mor eller far lige løbe en let tur, inden de begynder at forholde sig til resten af dagens samvær og gøremål.

Eller kæresten kan lave en varm, sødlig kop te og slå et tæppe omkring skuldrene på flagrende, forvirrede vata-mor, der vil det hele, men ingenting får udrettet, og lige bede hende om at tage 15 minutters timeout, inden de skal ud og løbe en tur sammen.

Vi har det tit med at forvente og/eller ønske, at de andres adfærd, styrker og tempo er det samme som vort eget, men det kan være en stor gave i en familie at have et bredt spektrum af evner til alt lige fra fordybelse og vedholdenhed (kapha) til dynamik og initiativ (pitta), og til æstetik, kreativitet og fleksibilitet (vata).

VORES STYRKE OG SVAGHED - bevægelse og motion

En generel driller i livet er, at det, der er vores styrke, kan vi også hænde at overdrive og dermed gøre til vores største svaghed. Det kan udtrykke sig både i hjemmet, på jobbet og ved bevægelse og motion.

• Pitta elsker udfordringer og konkurrence, så de trives godt med spinning og at træne op til en maraton. Men de har også tilbøjelighed til at blive ved uden at lytte til kroppens grænser og måske såvel få skader som blive irritable af det, der i starten var legende og sjovt, men nu er blevet dødelig alvor. Så her gælder igen, at ’opposites as treatment’ er godt at huske. Pitta vil således blive balanceret, ved at man fjerner pulsuret og tidsstyringen, samt at man koncentrerer sig mere om legen i holdsport, og at man ved udendørs motion bliver
mere sansende og overgiver sig til nydelsen.

• Kapha synes det er svært at tage sig sammen til bevægelse, så det er godt for den type at komme på et hold og lave varierende motion. Skifte mellem højpuls og lavpuls, træne smidighed og gerne lidt grinskabende
kontaktsport. Komme ud i den friske luft, så tyngden lettes af vinden og lyset.

• Vata har næppe vedholdenhed til at træne op til maraton – og hvorfor dog bebrejde sig selv det? I stedet vil vata profitere af kropsind-træningsformer som yoga, og vata elsker det sociale i sporten mere end det konkurrencebetonede. Vata kan have godt af at træne lidt sammen med en pitta eller kapha, så der tilføjes lidt vedholdenhed og sammenhæng i træningen.

Kan vi indrette sport i skolen, i fitnesscentrene og i yogacentrene lidt mere efter, hvilken konstitution og hvilke eventuelle ubalancer deltagerne har, kan sport, bevægelse og motion blive meget sjovere, give færre skader og være væsentlig nemmere at holde fast i at gøre – fordi det pludselig bliver gjort med respekt for den, man er, og ikke den man synes, man bør være.

KONCENTRATION

Ovennævnte kan selvfølgelig parallelforskydes til arbejdspladserne og til uddannelserne. Hele måden at løse en stillesiddende koncentrationsopgave på er så væsensforskellig for vata-, pitta- og kapha-strukturerne,
at det vil være smukt, hvis vi i stedet for at knægte og presse vores naturlige tilbøjelighed, udnytter den til vores styrke.

• Det er nærmest naturstridigt for vata at holde fokus lang tid ad gangen. Ved at give sig selv pauser, hvor man trækker vejret dybt, grounder, lukker øjnene og bevæger sig blødt og sammenhængende, skaber man ideelle betingelser for næste ryk.

• En kapha skal modsat huske at rejse sig indimellem og skabe flow og dynamik i krop og åndedræt, så vedkommende ikke stivner i opgaveløsningen. Gerne lige gå udenfor og kigge opefter.

• En pitta skal også huske at indarbejde pauser, hvor man kalibrerer åndedræt, slipper kontrollen og stramheden i muskulatur og nervesystem, overgiver sig og flyder lidt, inden man går på opgaven igen.

Læs hele artiklen fra PRANA magasinet HER

SE KÆRLIGT PÅ HINANDEN

Det kan ikke understreges nok, at ayurveda ikke må bruges til endnu en ’du må ikke’- og ’du bør’-tilgang til livet – kosten, motionen, opgaveløsningen, måden at relatere til hinanden på osv. Hellere fører denne viden til, at vi ser hinanden som særlige på allerbedste vis, så vi kærligt og varmhjertet kan genkende hinandens fantastiske og skøre tilbøjeligheder. Det skal være humoren og lysten til at udnytte hinandens største styrker, der bliver det objektiv, vi putter henover såvel venskabelige og familiære samvær som arbejdsmæssige samarbejder.

ganesh

Leave a Reply