BETALING KONTAKT

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind
BETALING KONTAKT

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

Ritucharya – læren om en sæsonbaseret tilgang til ayurveda

FORSIDEN > Artikel > Ritucharya – læren om en sæsonbaseret tilgang til ayurveda

Ritucharya
– læren om en sæsonbaseret tilgang til ayurveda

Dit helbred og din velvære er baseret på en konstant interaktion mellem din krop, dit sind og udefrakommende faktorer, som fx vejret. Derfor skal vi tilpasse vores dagligdag til årstiden for at kunne opretholde vores ayurvediske balance.

Her har vi fire årstider og opfatter årets cyklus i fire stadier; vinter, forår, sommer og efterår. Ayurvedaen ser verden i en tre-trins cyklus; vata sæsonen, kapha sæsonen og pita sæsonen. Hinduismen har seks årstider, vores fire tilsat den milde vinter/det sene efterår, der ligger mellem efterår og vinter og monsunsæsonen, som ligger mellem sommer og efterår. Og indenfor disse seks kan vi lægge den ayurvediske tre-trins-cyklus.

Den første, vata, varer fra sent efterår og indtil den tidlige vinter. Den næste, kapha, løber fra den koldeste vintertid og indtil foråret melder sin kommen og til sidst har vi pitta, der har sin start i forårets afslutning og følger os igennem de varme sommermåneder og indtil vata igen tager over til efteråret.

De tre doshaer forstærkes, når de er ’i sæson’, derfor vil du mærke en forøgelse af vataens karateristika i netop efterårsperioden.

Dit helbred og din velvære er baseret på en konstant interaktion mellem din krop, dit sind og udefrakommende faktorer, som fx vejret. Derfor skal vi tilpasse vores dagligdag til årstiden for at kunne opretholde vores ayurvediske balance.

Ritucharya er læren om en sæsonbaseret tilgang til ayurveda. Når de ayurvediske årstider skifter, bør vi følge med og tilpasse os de nye forhold. I vata sæsonen skal maden have mere kraft, varme og saft, da kroppen skal bruge mere energi på at holde sig fit for fight. Bevægelse er også ekstra vigtig, da der skal kompenseres for den manglende varme uden om os ved at skabe ekstra varme inden i os.

For os alle er det nødvendigt med et afbræk fra dagligdagens stres og jag oftest forårsaget af mobiltelefoner, internet, TV, arbejde og praktiske gøremål som fx at hente børn i daginstitution, handle ind, lave mad og så videre. Alt dette skal jo holdes ved lige, og vi kan (desværre) ikke bare tage til Indien og tilbringe resten af vores dage med yoga, meditation og sund mad.

Heldigvis kan ayurvedaen nemt inkorporeres i vores dagligdag. Fx ved at få skabt indre varme via gåture, yoga eller en cykeltur. Vi kan også nemt tilpasse vores spisevaner efter de ayurvediske principper, så retterne bedre passer til de tre sæsoner. Vi tilpasser jo allerede vores diæt til årets cyklus. Om sommeren spiser vi gerne lette og kolde retter, mens vinteren mere står på varme og tunge retter.

Du behøver ikke at leve ayurvedisk 24 timer i døgnet 365 dage om ugen. Hvis du prøver blot at spise et måltid, afstemt efter de ayurvediske foreskrifter om dagen og laver nogle vejrtrækningsøvelser i ti minutter hver morgen, vil du hurtigt kunne mærke en forskel.

ganesh