I dag skal I opleve lidt mere af området og naturen og drager til Habarana, hvor I besøger området omkring Hiriwadunna landsbyen. Her skal I på en gåtur ind i den frodige jungle. Undervejs vil I se mange ”Tree Houses”. Her tilbringer landmændene natten for at holde øje med deres afgrøder, da mange vilde elefanter og andre dyr ofte trænger ind på markerne og spiser løs. En anden vigtig opgave er at holde gang i “lejrbålet”. Søen i området giver vand til mange af de lokales marker, hvor de dyrker ris og forskellige grøntsager og I tages med på en lille sejltur i den lokale bådtype, nemlig en udhulet trækano. I skal også opleve forskellige dyrkningsmetoder og hvis I lyster kan dele af turen tages i bøffelkærre, inden I spiser forkost i landsbyen.
Sidst på eftemiddagen tages I med på en cykletur blandt ruinerne af Polonnaruwa, der var den anden hovedstad i Sri Lanka efter Anuradhapuras ødelæggelse i 993.
Polonnaruwa var vidne til flere civilisationer men de største aftryk blev sat af de hinduistiske Cholaere, og af de singalesiske herskere i det 12. og 13. århundrede. Byen er også en helligdom for buddhismen. “The tooth of the Lord Buddha” var placeret her i Atadage under Vijabayahu og blev betragtet som en talisman af det singalesiske monarki. Senere fjernede Bhuvanaikabahu II den, hvilket bekræftede Polonnaruwas tilbagegang og betydning.
Efter ødelæggelsen af Anuradhapura i 993 af Rajaraja, blev Polonnaruwa der indtil da blot var en midlertidig kongebolig, hovedstad. De sejrende Cholaere konstruerede monumenter som hyldede deres hinduistiske religion og især templer til Shiva hvor fine bronzestatuer siden er fundet, findes i dag på Museum of Colombo. Generobringen af Ceylon af Vijayabahu satte ikke en stopper for byens rolle som hovedstad, snare tværtimod. Den blev i stedet overstrøet med buddhistiske helligdomme, hvoraf Atadage (Temple of the Tooth Relic) er den mest berømte.
I dag består foruden de monumenter som Cholaerne byggede, også de monumentale ruiner af den fabelagtige haveby skabt af Parakramabahu I i det 12. århundrede. På cykel kører I rundt blandt de meste betydningsfulde og bedst bevarede ruiner, templer og en imponerende stupa på 55 meter og 175 meter i diameter.