
Dr. Unni (Unnikrishnan Kavirajan) er født 17. juli 1971 i Trivandrum i en familie, hvor ayurveda har spillet en stor rolle. Eksempelvis var hans mor regeringens repræsentant for ayurvedisk medicin for distriktet Trivandrum – så han har det ikke fra fremmede. Hun har glemt at gå på pension, og driver en fabrik, som fremstiller ayurvediske olier og urteekstrakter og sørger for at Dr. Unni’s klinik, får den bedste og mest virksomme olie.
Efter studier på Kerala Universitet på Government Ayurvedic College, der er den største uddannelsesinstitution inden for Ayurvedisk medicin i verden, tog Dr. Unni i 1997 sin eksamen Bachelor of Ayurvedic Medicine and Surgery (BAMS).
Straks efter at have fået sit eksamensbevis åbnede Dr. Unni sin egen praksis ved Kovalam Beach i det sydlige Indien. For at kunne håndtere det voksende behov for ayurvediske behandlinger, som er meget anderledes end traditionelle vesterlandske medicinske behandlinger, er klinikken i dag vokset til at have godt 90 medarbejdere i sæsonen.
De klienter, som i dag besøger klinikken, kommer fra hele verden og af forskellige årsager, men de typiske problemer er ryg- eller ledsmerter, mave- og tarmproblemer, stress eller depressioner. Der kommer også klienter uden specifikke problemer men blot med ønsket om rekreation.
Målet med ayurvedisk behandling er, at krop og sjæl skal komme i balance. For at opnå denne balance bruges mange forskellige slags behandlinger og mediciner, og al viden er udviklet og nedskrevet gennem århundreder.
Samtidig med at den ayurvediske videnskab og medicin blev udviklet, voksede der en kampsport og massageform ved navn Kalari frem. Denne var primært møntet på soldater og skulle give dem mest mulig fleksibilitet og sørge for, at eventuelle skader kunne læges hurtigst muligt.
I den form for behandling, som går under navnet Chavuttithirumal, bliver der brugt specielle medicinske olier, og massøren bruger sine fødder for at kunne give længere og mere målrettede ”strokes”. Denne behandling er meget effektiv, når det drejer sig om at reducere blokeringer og øge blodomløbet og lymfesystemets aktivitet. Dr. Unni har nu genoplivet Chavuttithirumal, som han ganske enkelt kalder fodmassage, og det er sammen med klinikkens øvrige behandlinger en vigtig del af forløbet.
Mest betoner ayurvedisk medicin vigtigheden af at forebygge sygdomme gennem en sund livsstil og med en årlig hovedrengøring af kroppen via Pancha Karma, hvor man bruger minimum to uger – og gerne mere – på at få udrenset giftstoffer og få sit immunforsvar bygget op.
Grace Tours repræsenterer Dr. Unni og hans klinik, Agastyaa i Danmark.