Februar frisk nepalesisk namaste fra Victor - Grace Tours

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

Februar frisk nepalesisk namaste fra Victor

Grace Tours > Artikler > Februar frisk nepalesisk namaste fra Victor

Fra Vesterbro til Lazimpat, fra fødebyen til den nye hjemstavn i Kathmandu, fra en varm sommerdag på Enghave Plads til momos på yndlingsstedet “OM Momo” i Maitidevi i Kathmandu.

De sidste seks år har Victor on and off slået sine folder blandt sadhuerne i Pashupatinath og mellem munkene, der går koraen om stupaerne. Han har ladet sig smøre ind i den gode ayurveda olie fra top til tå, har mediteret og vandret i Himalaya og drukket smør-te i landsbyerne.

OM VICTOR m C

ALDER: Knap 3 årtier

YNDLINGSSPISE: Peanut Sadheko (men elsker også momos)

NÅR TID i OVERSKUD:  Venter det flyvende tæppe på at tage ham til lamabal 😉

YNDLINGSBJERG: Manaslu

PASSION PROJEKT: at dele den mere esoteriske side af Nepal frem

Tanker og indtryk fra gensynet med Nepal feb. 2021

Det var med sved på panden og et bankende hjerte, da jeg for et par måneder siden endnu engang tog afsked med familie, venner og Danmark, efter et yderst besynderligt år. Først med et halvt års lockdown i Kathmandu og derefter måneders restriktioner og maske-debat hjemme i Danmark, men nu står jeg igen for foden af Nepals majestætiske bjergtinder.

Jeg varmer mig ved tanken om, at på trods af alt hvad vi mennesker formår at gøre ved denne planet, så står den relativt unge Himalaya-bjergkæde hvor den altid har gjort – også selvom Sagarmāthā (Mount Everest) stadig er i voksealderen og officielt er blevet hele 86 cm højere.

Da jeg tog fra Danmark vidste jeg ikke hvilken stemning, jeg kunne forvente i Kathmandu, men efter tre kopper dudchiya, lokal krydret mælke-te med alt for meget sukker og en tur bag på min kammerats motorcykel igennem Kathmandu, smilede jeg bredt. Stemningen er markant mere opmuntrende og byens gader og stræder er igen lige så livlige, som jeg husker dem, fra da jeg første gang satte fødderne i Nepal for snart seks år siden.

Færre smittede og nye corona tilfælde er stødt faldende. Den præcise baggrund for denne positive udvikling, i et land som ellers ikke er kendt for at have verdens bedste sundhedssektor, skal jeg ikke gøre mig klog på, men måske nepalesernes årtier lange erfaring med brug af masker, et enormt forbrug af håndsprit og et kampklart immunforsvar spiller en rolle. Måske har Buddha, Shiva, Durga og de 300 millioner andre guder holdt en hånd over det gamle rige for foden af Himalaya. Who knows….

Én ting er sikkert – hverdagen er tilbage og bortset fra den ellers så travle turist-central Thamel, så ligner byen sig selv. Et sammensurium af farver, dufte og lyde sætter sanserne på overarbejde, og for første gang i alt for mange måneder, kan jeg mærke en optimisme og livsglæde blomstre.

Med et positivt twist på verdenssituationen, set fra en eventyrers øjne, er der nu en helt unik mulighed for at opleve Nepal som aldrig før. De ellers så populære trekking-ruter har stået ubetrådte i snart et år og indbyder nu de første eventyrer til intime og rørende oplevelser på helt unik vis.

Er man ikke til sneklædte tinder og lange gåture, så måske en tur gennem junglen, for faktisk har Nepal, som det første land i verden, fordoblet bestanden af vilde tigere siden 2009.
Måske man hverken er til bjerge eller jungle, og hellere vil fordybe sig i yoga, meditation, ayurveda elller filosofi i et af landets mange ashrams, buddhistiske klostre eller på et af de mere komfortable resorts.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at jeg er præcis der, hvor jeg vil være.

Den storslåede natur, en ældgammel kulturhistorie, en nysgerrig livsglæde og et pusterum – ganske enkelt de perfekte rammer til selvfordybelse og uforglemmelige oplevelser.

Nepal har rejst endnu engang rejst sig, og jeg føler mig både velsignet og ydmyg over at kunne kalde dette sted for mit andet hjem.

Jeg glæder mig max til at dele nye store oplevelser sammen med dig, når du kommer herud til mit eget lille Shangri-la i bjergene.

Namaste

Victor

Hos Grace Tours sætter vi det engagerede, det lokale og den gode service i højsædet. Derfor trækker vi også på Victors lokalkendskab, når vi kuraterer og designer din personlige drømmerejse, hvad enten du vil rejse sammen med 9 andre, sværmeriske og kulturhigende eventyrere, eller du ønsker at bruge tid sammen med 1 asketisk, fredselskende mediterende munk. Intet ønske er for småt, for snævert eller for højtravende.

Passionen for at finde en måde hvorpå drømmen kan tage form er lige præcis, det der gør, at vi glæder os til at planlægge rejser med Victor for dig.

Seneste indlæg