indtryk
impressioner
observationer
&
anekdoter
Jeg er lige kommet tilbage til lavlandet i Danmark; – efter at have overvintret i mit elskede Nepal!
Som alle andre kærlighedshistorier, er den selvfølgelig en dans på roser, og det kan være svært at give en dækkende situationsrapport …
Du kan opleve Bjørn øse ud af hans store kendskab til Nepal og landets folk, når du lærer ham nærmere at kende under dit besøg i Nepal.
Bjørn leder grupperejsen KARMA, KLOSTERLIV & KATHMANDU-DALEN
Skulle du foretrække din egen skræddersyet temarejse til Nepal i selskab med Bjørn, så kan det også lade sig gøre.
Vi forcerede de regnvåde menneskemasser i Pashupatinath komplekset og oplevede den spektakulære Aartie på ghat’en overfor hovedtemplet fra 1ste parket (regnen havde heldigvis tyndet noget ud i folkemængden).
Shivaratri i marts (lunt forår) passer samtidig med, at rododendrontræerne (-skovene) blomstrer (Laliguran=rododendron er af gode grunde Nepals nationalblomst), hvilket er en helt fantastisk smuk oplevelse under vandringerne udenfor dalen.
Et par hurtige skud fra Dolakha, – mit sidste stop inden afrejsen. Temperaturen droppede desværre drastisk, da jeg var nået op til Kalis berømte, mytologiske kampskueplads og jeg måtte flygte foran snestormen (du ved, hvor hurtigt vejret skifter i højderne), men du kan måske alligevel fornemme en lille smule af stedets kraft
Gauri Shankar
Kalinchowk
Jeg er lige racet ned for at undgå snestormen i 3.810 meter
Maha Shivaratri på Pashupatinath og Kirateswor med Jacek og 1.500.000 andre pilgrimme.
Så I får Jer lige et par af mine sædvanlige stemningsbilleder fra Shivas Nat.
Magisk, – ikke?
Og den Store Stupa står trods al modgang stadig majestætisk foran balkonen, og er imod alle odds en vildt inspirerende kilde til håb for fremtiden
Boudha Calling
”Neo Enlightenment”
Hér er der – ligesom i Europa – vild gang i helligdagene.
Seto Matsyandranath (i Kathmandu) er lige overstået og Rato Matsyandranath (i Lalitpur) fik sit mælke-bad i Lagankhel i går; – begge festivaler er for at påkalde sig regnen, så risen kan plantes ud på terrasserne. Fredag var det Temal Jatra, hvor Tamang folket strømmede til Boudha fra alle mulige steder i højlandet for at ofre til de 108 (+1) buddhaer på Stupaen (billedet) – og som derfor var den eneste dag på året, hvor pilgrimmene kunne komme op på stupaens inderste khora.
Rundt om stupaen sang mødrene hele natten for at tiltrække værdige ægtemænds opmærksomhed på deres giftefærdige døtre – og de giftelystne unge mænd cruisede fra gruppe til gruppe for at tjekke mulighederne ud.
Kan I fornemme stemningen?
Festivalen er godt nok skrumpet noget ind med årene (Facebook tager over), men er stadig én af de traditioner, hvor det føles, som tiden er gået i stå og man er tilbage i de gode, gamle dage.
Mellem hosteanfaldene skød jeg – ud over Jaceks nye luksusværelse i Dhundrup Guest House i Phulbhari – distributionen i Chapagaon af 108 Bodichitta malaer til 108 tibetanske buddhistmunke og -nonner, som skal bruge dem i 108 dage, – inden de senere vil blive givet videre til internationale jet-settere og rockstjerner mod samlet $1.000.008 i donationer til munkenes og bodichitta-samlernes skoler. Dette viste sig ikke at være en nem opgave, og jeg har siden kæmpet for at skabe mirakler i redigeringsrummet, så jeg kunne levere en kvalitetsvideo ud af materialet på trods af de af klosterets Rinpoche’s dikterede begrænsninger af lyd- og kameraoptagelser. Hvilket dilemma! Livets evige dualitet!
….. jeg fik på Jaceks foranledning min ilddåb som turistfører for nogle globetrotterturister, og fandt ud af, at det faktisk er vildt sjovt at øse ud af min gennem mange år akkumulerede lokalviden. Hér får et par dybt betagede, amerikanske turister således en noget anderledes oplevelse for livet (og røg i øjnene) hos min gamle Aghori saddhu-ven ved hans tusindårige, hellige ild i Pashupatinath
”While my Sitar gently Weeps”
” Frozen in Time”
HAPPY MAHASHIVA RATRI
OM NAMA SHIVAYA
With lots of love from Baba Baloo
Stupaen er, som du kan se, næsten færdig og står helt nøgen i al sin herlighed; – man skal lige vænne sig til det skinnende guld, der endnu ikke er blevet patineret – hverken af monsunregn eller duelort, men hold fast, hvor er den smuk!
Det er over hundrede år siden den sidste indvielse, så det er lidt af en milepæl for ”The Great Stupa of Boudhanath”, og det er lidt af et privilegie at være hér på første parket.
” Gyldne Tider”
Restaurationen af Stupaen skrider frem og, som du kan se på den lettere forsinkede Saga Dawa (sidste fuldmåne) hilsen, er murerarbejdet færdigt om højest et par uger, så træoverbygningen kan rejses på et solidt fundament umiddelbart efter monsunen.
De frisk guldbelagte kobberplader ligger klar til montering, og udsigten fra balkonen vil, når arbejdet er færdigt, helt sikkert blive mere blændende end nogensinde, så der er virkeligt noget at ”se” frem til. Indvielsen af den færdigrestaurerede Stupa skal ske i Hanens År; – enten på Losar eller Buddha Jayanti – og skal nok blive en oplevelse for livet.
Hér er monsunen for alvor kommet, hvilket faktisk er dejligt (nemt nok at sige, for jeg jo har tag over hovedet), da støvet er forsvundet som dug for solen og temperaturen er faldet mærkbart. Jeg føler imidlertid med alle de mange andre, mindre privilegerede mennesker, for hvem de heftige regnskyl kan være en katastrofe.
Oprydningen er i fuld gang og genopbygningen er så småt begyndt hér og dér.
Og, som hér i Sankhu, er der jo masser af sten at tage af.
så, som du kan se, er der lys forude:
Stupaen står (bortset fra den lille Ashoka stupa indenfor mandalaen) stadig med kun relativt mindre skader. Dens ånd er under en større ceremoni blevet transmitteret ind i et specielt indviet spejl og flyttet ind i Tamang Gumpaen, for at tillade restaurationsarbejderne fra Bhaktapur at rejse stilladset, så de kan påbegynde nedrivningen og genopbygningen af den øverste, skadede del Stupaen.
Hér har du et glimt af Erkendelsens Døre, som måske kan give dig en idé om min idé fra idéernes verden; – billedbagsiderne er beklædte med Huxleys, Blakes og andres, for udstillingens emne relevante, bevingede ord.
Der er det kendte og det ukendte, – og midt imellem er, som du kan ane, erkendelsens døre.
Alle rammerne er håndlavede af lokale snedkere, træskærere og malere; – selv ophængs-beslagene er håndstøbte i bronze i det nærliggende støberi (billederne er dog gedigne, tyske Hahnemühle tryk; – men trods alt fra Kathmandu).
Udstillingsrummet er et loft i et smukt Newar middelalderhus ved siden af Det Gyldne Tempel i Patan; – og er sirligt istandsat specielt med Lokha udstillingen for øje, for at få det hele til at gå op i en højere enhed/helhed.
Det har været lidt af et arbejde, men har, som du måske kan fornemme, absolut været alt besværet værd.
”Unge med Tromme”
Newar-kvinderne gør fortovene rene, farver dørtrinene med rødler og ofrer til guderne udenfor deres husdøre, for derefter at tage rundt til templerne og helligdommene for at ofre og bede.
Udsigt fra en bakketop til det meste af Kathmandudalen og solopgangen på Himalayas fjerne pavilloner med i købet; – og som fotograf er morgengryets ”gyldne time” med det specielle, bløde lys helt klart det bedste tidsrum for kameraet.
Snart starter det pulserende gadeliv, og mændene samles for nyde en kop dampene varm chai og udveksler de sidste nyheder i et af de mange te-huse, inden de tager på arbejde.
Et syn, jeg personligt aldrig bliver træt af, er stupaen i Boudhanath og dens farverige mylder af pilgrimme. Boudhanath Stupa er en af verdens største buddhistiske helligdomme og er nærmest for buddhisterne, hvad Peterspladsen er for katolikkerne, eller hvad Mekka er for muslimerne, – så jeg må nok sige, det er en udsigt, der trods Nepals tusinder af fantastiske helligdomme er svært at slå!
Man skal bare over den første bakke for at være i en helt anden verden med masser af frisk luft, meditativ ro og fantastisk natur.
Jeg er selv lige kommet ned fra højderne og minusgraderne i Solo Khumbu (jeg havde imidlertid udstyret i orden), hvor jeg hjalp et indisk filmhold med at finde locations og lave luftoptagelser; – og sender dig hermed et hjemmelavet postkort af den nepalesiske version af Kongernes Dal og Pyramiderne (Khumbu Valley med Mt. Everest i baggrunden) taget i 4,5 kilometers højde
“Top of the World”
Jeg tager videre med et WWF-hold til Kanchenjunga om nogle dage for at spore og forsøge at fotografere en sneleopard, der fik påmonteret en sender i foråret, og som lige er blevet spottet i området.
