logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

Kerala monsunen sommer 2018 update

Grace Tours > Artikel > Kerala monsunen sommer 2018 update
Ganesh Kerala Monsun
Monsunen har været særlig våd sommeren 2018
30. august
– nu er Kerala klar igen!

Inspirerende historie om en imponerende hovedrengøring 😊

75.000 frivillige elektrikere, vvs’ere, læger, ingeniører, delstats ansatte og sågar Keralas cheif minister har taget arbejdstøjet på og er nu i gang med den måske største hovedrengøring der længe er set 😊
Vandstanden er faldet til det normale, men oversvømmelsen har efterladt et lag kedeligt snavs, elektriske installationer er gået og afløb er stoppede. Skulle hver enkelt familie og hver landsby selv klare oprydningen ville det tage en evighed. Derfor er der iværksat fælles oprydning- og rengørings indsats fra delstats regeringen med hjælp fra de mange lokale og frivillige fra andre delstater.

Hvordan løber det så af staben; først og fremmest er der sørget for alle frivillige har fået stivkrampe vacciner, et sted at overnatte og forplejning. Fokus er at fixe hospitaler, huse, skoler og templer, moskeer og kirker. Brandvæsenet rykker ind først og spuler snavset væk, dernæst kommer rengøringsholdene og slange-fangerne, og når de er færdige, så kommer ingeniørstudenter og elektrikere og tjekker at alt alle installationer virker og er sikre. Der arbejdes metodisk fra sted til sted og sidste hold på banen er frivillige som sikrer at afløb fungerer, reparerer døre og vinduer og tager den sidste rengøring, så der er ’spick-and-span’.

Ved Punnamada søen bliver hundredvis af både lastet med forsyninger og byggemateriale. De sejler til de områder som endnu ikke kan nås via veje, så de kan holde stand der indtil vejnettet er helt genetableret.

Tillykke til Kerala med den meget effektive genetableringsindsats, som i skrivende stund er nået ud til 60.000 hjem og 40.000 offentlige bygninger. Ambitionsniveauet er tårnhøjt, og de regner med at have ren- og klargjort 70% af alle de berørte bebyggelser indenfor de næste par dage, så book du bare din rejse til skønne Kerala!.

Vi overvejer om næste års Distortion kan låne de frivillige fra Kerala, for mage til effektivitet skal man da lede længe efter 😉

ganesh
Ganesh Kerala Monsun
22. august

Det har ikke regnet de sidste to dage og vandet har nu trukket sig tilbage, så folk der blev nødt til at forlade deres hjem, kan begynde at vende tilbage. Trivandrum lufthavnen har hele tiden været åben og Kochin Lufthavn begynder at åbne op om få dage, vejene er farbare og alle toge kører normal drift. Befolkningen og regeringen har i samarbejde leveret en kæmpe bedrift i håndteringen af naturens voldsomhed.

Og solen er brudt frem i Kovalam, så sweateren er taget af igen 

ganesh
Kerala Fishermen
20. august 2018

Søndag formiddag stoppede den heftige regn, hvilket betyder at vandet er ved at trække sig tilbage, og Kerala kan så småt begynde at danne sig et overblik over skaderne. Midt i det der mange andre steder kunne være total kaos, er der masser af hjertevarme og solstrålehistorier, som vi gerne vil dele med alle jer, der har udtrykt bekymring og sendt hjælp afsted.

Indimellem kommer hjælpen fra en uventet kant – hvilket billeder af farverige fiskerbåde på ladet af lastbiler i konvoj op gennem Kerala forklarer. Det er kystfiskerne der (af egen lomme) har fået kørt deres fiskebåde op til Ernakulam, Thrissur eller Pathanamthitta distriktet. De stærke strømme i vandet i backwaters gjorde det umuligt for normale både at udføre redningsarbejdet. Men fiskerne som tilbringer deres liv til søs og hver dag står ud over en heftigt brænding, kunne med deres både navigere og operere i de urolige vande som redningspersonalet kæmpede med.

Fiskerne har reddet omkring 16.000 mennesker fra deres oversvømmede huse og landsbyer, og er blevet ’the un-sung heroes’ i redningsindsatsen. Nu hvor vandet er på vej væk, har delstatsregeringen netop meldt ud, at de sørger for at bådene bliver kørt retur, repareret og at fiskerne får en økonomisk anerkendelse for deres superhelte indsats.

Derudover er en stor del af redningsarbejdet i landsbyerne og bjergene gået super glat, fordi ’next generation’ — de unge mennesker – tog sagen i egen hånd og leverede kyndig og effektiv hjælp til at koordinere redningshold og strandede folk via sociale medier og tjenester som whatsapp. Så hvis du synes at din teenager sidder alt for begravet i telefonen, så vil vi bare sige, at det måske ikke er helt så skidt at være superbruger på sociale medier.

Vi beundrer hvordan befolkningen, i bedste Kerala ånd, virkelig har stået op for hinanden og udvist stort mod og handlekraft, uden det store drama og kaos.

ganesh
17. august 2018

Kerala, en af vores yndlingssteder i Indien, er lige nu ramt af kraftig monsunregn og nogle områder har fået mere end hvad godt er. Regnen falder inde i landet, og det skaber store problemer i de lavere liggende regioner og nogle steder i bjergene.

Helt ude ved kystområderne er de lige så våde som de plejer at blive under en monsun, der er køligt, men de har det der alle godt. Vi skulle især hilse fra Kovalam, hvor de skutter sig inden døre og ligefrem har en sweater på!!

Vi synes, at vi sidder langt væk lige nu, men ved at Menon, Janeesh, Madhu, Vijay, Kumar, Unni, Pravin og alle de andre gode folk gør alt hvad de kan for at hjælpe der hvor der er brug for det. Både delstats- og centralregeringen yder lige nu en stor indsats i de berørte områder.

Vi beder til at solen bryder frem meget snart!

ganesh

Leave a Reply