Kitchari og rasam opskrift

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

Kitchari & Rasam opskrift

Grace Tours > Artikler > Kitchari & Rasam opskrift

Kitchari & Rasam

 

Kitchari er en enkel ret, som består af ris, mungbønner, grøntsager og krydderier. Trods næringsindholdet (proteiner og kulhydrater) er det enkelt at fordøje for alle.

Det er godt hvis du lider af forstoppelse, føler dig afkræftet, skal bryde en faste eller blot trænger til en nænsom udrensning, da kitchari understøtter fordøjelsessystemet og elimineringen, så du kan slippe af med affaldsstoffer.

Prøv det en enkelt gang, tre eller syv dage. Det burde gøre underværker ved den mest forstoppede mave og følelsen af uoplagthed. En kitchari kur er især god efter en endt sygdomsperiode eller forår og efterår når årstiderne skifter.

Kitchari kan varieres med årstidens grønt, og krydderierne kan du eksperimentere lidt med. Nogle kan lide den flydende andre mere fast, flere grøntsager, mere krydret.

Rasam er en sydindisk ret, der traditionelt er tilberedt med tamarind og tomater og tilsat krydderier og garniture. I Sydindien serverer de kogt ris til, men den kan fint spises som en krydret suppe.
Rasam har masser af medicinske værdier og sundhedsmæssige fordele. Alle ingredienserne i rasam forbedrer din appetit og fordøjelse. At drikke en kop varm rasam før et måltid vil øge din appetit, og efter et tungt måltid vil Rasam forbedre din fordøjelse.

Der findes et hav af opskrifter på Rasam – her får du opskriften fra Anandas mor, som vi serverede på Copenhagen Yoga Festival 2017/ Vegetar Festivalen.

 

Kitchari, 2-3 personer

½ til 1 kop mungbønner
1 kop basmati ris
6-10 kopper vand
2-3 kopper finthakkede grøntsager, fx gulerødder og squash, men du kan også vælge selleri, brokkoli o.a
2 spsk ghee (kokosolie)
1 spsk sennepsfrø
1/3 dl revet, frisk ingefær
1 tsk gurkemeje
1½ spsk stødt koriander
1½ spsk stødt spidskommen
1 tsk asafoetida (hing) pulver.
½ tsk peber. 1 tsk salt.

Rens ris og linser i vand indtil skyllevandet er helt klart. Du kan også lægge dem i blød, hvis du gerne vil bringe kogetiden ned. Kog i ca 20 min ved svag varme og m låg. Tilsæt evt mere vand.

Fin hak grøntsagerne og tilsæt dem til de kogende ris og linser. Kog sammen i yderligere 10 min. Tilsæt vand efter behov.

Opvarm ghee i en pande. Tilsæt sennepsfrø og steg til de springer.
Tilsæt krydderier – steg ved svag varme et par minutter og bland derefter i ris, linse og grøntsager.

Smag til med salt og lad simre til ris og linser er helt udkogte. Tilsæt vand hvis du gerne vil have blandingen lidt mere flydende. Nogle foretrækker en grødagtig blanding andre vil hellere have deres kitchari som en tyk suppe.

Drys evt med friskhakket koriander/ lime.

Velbekommen!

 

Anandavelly Rasam, 4 personer

1 kop Toor linser (Urid dal)
2 store flået tomater
3 spsk kokosolie

Urter og krydderier: 1 tsk stødt gurkemeje. Tamarind paste – på størrelse med en lille lime (skal opblødes i varmt vand 10 min.). ½ tsk salt. 1 tsk Asafoetida pulver (Hing). 1 tsk sennepsfrø. ½ tsk bukkehornsfrø. 1 håndfuld karryblade – gerne friske.
1 tør, rød chilli. Ca 5 cm skrællet, frisk ingefær. 1 tsk hel sort peber. 4 spsk hele korianderfrø. 4 spsk spidskommenfrø. 7 skalotteløg. 3 fed hvidløg. 1 frisk grøn chilli (eller ½ tsk chillipulver)

Garniture: Groft hakket frisk koriander.

Blend følgende til en fin cremet blanding: ingefær, sort pebber, korianderfrø, spidskommen, skalotteløg, hvidløg, grøn chilli. Husk at skrabe siden af blenderen en gang imellem, så alt bliver blendet fint.

Skyl linserne mindst 2 gange indtil vandet er klart og kog dem i 3 kopper vand, til de er bløde.

Varm kokosolien i en gryde og tilsæt sennepsfrø. Hav låget klar, til når frøene begynder at springe. Tilsæt bukkehornsfrø. Bland karrybladene i og lad dem stege i olien et minuts tid. Tilsæt tomater og gurkemeje og hæld 1 liter vand i gryden.

Tamarind kuglen æltes i vandet, det har ligget i. Pil frøene ud og hæld den opblødte tamarind med væske i gryden.

Tilføj salt, asafoetida og de blendede krydderier. Lad suppen koge i 5 minutter.

Tilføj de kogte toor linser og rør godt.

Lad det simre over lav varme i 10 minutter med låg på.

Smid den flotte, tørrede, røde chilli i.
Garner evt med friskhakket koriander.

Velbekommen!

Ris holder vata dosha i balance ved at grounde og nære og letter eliminering. Hvide ris er nemmest at fordøje. Du kan vælge at blande hvide og brune ris 50/50.

Mungbønner foretrækkes i ayurveda, fordi de er lettere end andre bælgfrugter at fordøje og er nærende. Med deres sammentrækkende og bitre smag letter de afgiftnings processen – et centralt element i udrensning. Kikærter kan også bruges.

Ghee spiller en afgørende rolle og understøtter agni – fordøjelsesilden – mens andre olier udfordrer agni. Kroppen absorberer ghee lettere end nogen anden olie, hvilket gør ghee meget effektiv til at berolige vata dosha. Ghee er hverken varmende eller kølende og fremkalder derfor ingen ubalance i nogen af doshaerne. Det er absolut en mere komplet ret, når ghee (klaret smør) bliver brugt, men er du veganer, kan du i stedet for benytte en plantebaseret olie.

Grøntsager
– brug forskellige kombinationer af 60% opbyggende grøntsager (fx gulerødder, squash, søde kartofler) og 40% udrensende grøntsager (fx kål, bok shoy, selleri, broccoli) top med en frisk urt som koriander, lime eller friskmalede hørfrø, hvis du ønsker det. Grøntsagerne kan blandes i kitchari eller serveres separat. Undgå rajasiske og tamasiske grøntsager, såsom løg, hvidløg, radiser og rucola.

Krydderier kan varieres fx spidskommen, stødt koriander, sennepsfrø, kardemomme, ingefær, fennikel, kanel, gurkemeje eller laurbærblade. Brug gerne en kombination af max fire eller fem krydderier i din kitchari sammen med lidt salt og asafoetida (hing) pulver.

Ganesh

Seneste indlæg