KOLKATA – Our City of Joy - Grace Tours

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

KOLKATA – Our City of Joy

Grace Tours > Artikler > KOLKATA – Our City of Joy

Da Karen for år tilbage fyldte rundt, kiggede vi på hinanden og tænkte, at nu havde vi da næsten set det hele. Been there, done that – men så alligevel ikke helt.

Det blev til en fødselsdags tur til Kolkata, som til overmål overraskede, og vi fik i den grad re-kindled vores Indiens-kærlighed ❣

Et par dage til fods gennem byen med stor og også særpræget arkitektur, brede boulevarder og tætte basarer og en slow-boat tur op ad Hooghly floden, med velsmagende behl puri og kølig indisk hvidvin, satte scenen for vores flirt med byen.

Sammen med Ifte og hans team af Explorers mærkede vi byens puls, som er indtagende, kaotisk, vibrerende, dynamisk og den bød os velkommen.

Udsigten til et kontorjob, til at skulle overtage familiefabrikken og til at skulle side indendørs hele dagen fandt Ifte ikke særlig tillokkende. I stedet samlede han et hold Explorers, elskere af byen, rejseentusiaster, evigt nysgerrige og videbegærlige, og samme satte de sig for at deres lidenskab skulle blive deres levevej. Før resten af Indien for alvor fik øjnene op for food-walks og byvandringer, var de godt i gang, og Grace Tours var første kunde i butikken, for det var forfriskende, ærligt og anderledes – lige noget for os 😊

Vi sætter en ære i at vise byen som den er
– animeret og farverig med blandede folk og religioner.  
Vi bestræber os på, at engagere den besøgende igennem en dialog med byen, og denne dialog er det første skridt mod forståelse af byens grundlæggende etos.

CALCUTTA WALKS EXPLORER

I dette vidende selskab kom vi på fødselsdagsturen igennem et ægte Calcutta sammensurium i nogle af byens mest kulturelt blandede nabolag fra Bow Barracks til Burrabazar. En tur ned ad brede boulevarder og pompøs koloni arkitektur i det gamle ’white town’ og videre gennem mere tætbefolkede bydele, hvor vi stak hovederne ind i et Jain tempel, købte en drage i Indiens ældste China Town, tyggede pan hos chai wallaen, kølede vores lune hoveder under de svalende loftsvifter i synagogen, fyldte vores net med krydderier i basaren og så den evige ild brænde i Parsi templet,

Vi sluttede vores lille Calcutta-affære af med en tur på floden ved solnedgang gnaskende skønne behl puris i os, før vi gik fra borde, ved det kæmpestore unikke Belur Math tempel kompleks hvor der altid er tusinde af pilgrimme fra nær og fjern.

Vi ville have ønsket, at vi havde haft meget mere tid ………

….. havde vi haft mere tid, ville Trine:

Poesi, Politik, Pæoner – Calcuttas sjæl

En vital del af den politiske debat er Adda, den veltalende og menings udvekslende chai pause, som er synonym med ’the Calcutta way of life’.

Sammen med en Explorer ville hun slå sig ned hos ivrigt talende godtfolk og mærke byens intellektuelle, debatterende og akademiske sjæl.

Den indiske frihedskamp udsprang fra Bengalen i slutningen af det 19. århundrede. Her begyndte bengalske politiske ledere at tale om, og ikke mindst for, en nationalistisk revolutionær bevægelse, der skulle sætte en stopper for det engelske overherredømme. Da Congress partiet omkring 1920 adopterede Ghandi’s visioner for civil ulydighed og en ikke voldelig frihedskamp godt støttet af Tagore, Chandra Bose og andre prominente kulturelle og politiske personligheder fra Bengalen, var der ingen vej tilbage, og som vi ved opnåede Indien selvstændighed i 1947.

I denne Adda intermezzo, ville en eller flere nok også give et godt nutidigt indspark og perspektiv på det moderne Indiens udfordringer og succeser, og måske ligefrem tilbyde en forklaring på hvorfor Vest Bengalen har være maxistiks siden uafhængigheden.

Fra de intellektuelle til de troende, ville Trine tage metroen ned til syd Calcutta og Kali Ghat templet ved floden, hvor dyr ofres til gudinden ved særlige lejligheder, for Kali kræver et offer i ny og næ.

Kali er rå energi, delvis- eller helt nøgen, har en meget lang tunge, flere arme, et bælte eller nederdel af menneskearme, halskæde med afhuggede hoveder og et bloddryppende hoved i en af hendes hænder, og så står eller danser hun på sin mand, guden Shiva, der ligger nedbøjet under hende.
Med tiden er hun blevet transformeret men aldrig tæmmet. Hun er den sorte, og hun er den, der er døden. Hun er et paradoks; et symbol på feminin styrke og magt, som også udfolder sig voldeligt og hun forbindes på den anden ende af skalaen med moderkærlighed.

Efter tempelmagien ville Trine slentre gennem det store blomstermarked med vilde farver til en af de mange små kajer, hvorfra færgemænd i pendulfart sejler folk over byens livsnerve, Hooghly floden, op til White Town, hvor hun kunne nyde en kop kaffe i cafe Flurrys art deco extravaganza.

….. havde vi haft mere tid, ville Karen:

På motorcykel og kramme et banyantræ

Havde Karen haft mere tid i Our City of Joy, så havde hun spændt hjelmen og hoppet op på en Royal Enfield motorcykel for at opleve gader og stræder ’true Calcutta style’ med den klassiske lyd af brummende fiskekutter fra Enfielden.

Hun ville ramme den tidlige morgen sol, og se de glimtende stråler i Howrah-broens enorme stålkonstruktion, som kun holdt sammen af nagler og ikke en eneste møtrik eller bolt. Over broen sammen med byens ikoniske gule taxier, dobbeltdækkerbusser og rickshaws med skolebørn og styre mod den botaniske have. Broen forbinder byen Howrah med Kolkata, og udover små 100.000 køretøjer går godt 150.000 fodgængere dagligt over broen.

Vel fremme ved den botaniske have anlagt af Det Østindiske Kompagni i 1787, ville hun styre direkte over til havens kæmpestore 250 år gamle banyantræ, hvis grene og rødder dækker et kæmpe areal og snarere er en hel skov end et enkelt træ og med en gigantisk krone på over 330 meter i omkreds.

På en bænk i skyggen af en cubansk palme, mango-eller tamarind træ ved Kings Lake, ville det sikkert være tid til en kop af det allesteds værende chai før turen ville gå tilbage til metropolens hustle & bustle.

Et enkelt lille aber dabei skal dog lyde herfra, dette er ikke en tur for de nervøse men en sand fryd for motorcykel aficionados og tree huggers.

….. havde vi haft mere tid, ville Ifte:

Op langs floden til danske rødder i Serampore

Calcutta har været vidne til mange flere kulturer i sin fortid end de fleste andre byer er det selv i denne globaliserede nutid.

Handels- og havnebyen har tiltrukket kinesere, armeniere, Marwaris og andre fra hele Subkontinentet, bhutanesere og vest-tibetanere, som alle har handlet og brugt adgangen til havet eller sejlet op ad Hooghly floden til de europæiske bosættelser, hvor franskmænd, hollændere, portugiserne og danskere holdt til.

Ifte ville tage os ud af byen op langs the Grand Truck Road for opleve de danske noter i det indiske.

I 1755 fik Asiatisk Kompagni tilladelse til at oprette en handelsstation i Serampore – dengang Frederiksnagore. Kompagniet fik adgang til den lukrative silke- og bomuldshandel, og under den amerikanske borgerkrig holdt Danmark sig neutralt, så hollænder, franskmænd og englændere søgte tilflugt her for at redde familie og formue. Det gav Serampore en uventet økonomisk opblomstring, og de danske skibe tjente stort på at sejle, ofte illegale, formuer til Europa under neutralt flag.
Den økonomiske fremgang tiltrak mange indiske handelsfolk og håndværkere til Serampore, og omkring 1800 havde handelsstationen 10.000 indbyggere og var dermed en af de største byer i kongeriget Danmark.

Missionærerne grundlagde skoler åbne for alle uanset kaste og tro. En af dem fik senere status som universitet af Frederik den sjette, og dermed var det første europæiske universitet i Indien etableret, som også optog indiske studerende.

Siden faldt Serampore hen, som så mange indiske småbyer, men for 10 år siden blev National Museet involveret i et projekt til restaurering og bevarelse af gamle, danske bygninger, of Ifte ville invitere os på et stykke wienerbrød på the Denmark Tavern kro anno 1789, som nu er åbent for alle køn og ikke længere kun ’gentleMen’.

Solnedgangen ville vi nyde, når turen går tilbage til Calcutta, nedad Hooghly floden på en slow-boat.

Seneste indlæg