Nærende, lun og krydret mælk – en naturlig hjertevarmer❣ - Grace Tours

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

Nærende, lun og krydret mælk – en naturlig hjertevarmer❣

Grace Tours > Artikler > Nærende, lun og krydret mælk – en naturlig hjertevarmer❣

Den bedste mad er nærende og balancerende for lige præcis din dosha konstitution.

Den giver energi og heler, og er den så tilmed fyldt med prana – vital livskraft – så bliver det næsten ikke bedre!

En af kongstankerne i ayurveda er balance og rutiner, der fremmer balancen, kaldes dinacharya.

Dinacharya rutinen bringer dig godt gennem dagen, hjælper med at regulere det biologiske ur, fremmer en sund fordøjelse, grounder dig, hjælper dig til at skabe et solidt fundament og til et opretholde et sundt søvnmønster.

Den får dig blidt i gang om morgenen, hæver energien i løbet af dagen og sender dig på hovedet i seng i tide. Også selvom du måske ikke lige føle dig klar og sidder med alt for tunge øjne og insisterer på, at du ikke er spor træt.

Her en hjælpende hånd til aftenrutinen, i form af en enkel lækker aftendrink, der beroliger og er fyldt med god næring og prana. En kop varm mælk er et årtusinde gammelt råd mod søvnløshed, men du kan også bruge det aktivt, for giver du kroppen lidt af det, den har brug for som sødme og krydderi, er chancen for, at du hopper på hovedet i slikskålen mindre. Når vi holder balance og nyder lidt, men godt, så er fristelserne mindre – sådan er det jo med balancen 😉

Mad er medicin, og komælk er anset som noget af det mest nærende og mest direkte kilder til prana. Drik det når du føler dig udmattet, trænger til et energiboost, og drikker du varm mælk før sengetid, så mindsker du aftensnack trangen, og du undgår at vække din fordøjelses energi og vil sove roligere. Der er masser af gode alternativer til mælk, som også kan bruges, men god, frisk uhomogeniseret komælks prana er stadig en ener. Det grounder det flyvske vata sind, køler pitta og i små mængder kombineret med krydderier, er det ok for kapha folket også – alt med måde.

 

OPSKRIFTEN på lun krydret aftenmælk

Lege gerne lidt med krydderierne og find lige præcis din favorit kombi. Det kunne være lidt sort peber, nelliker eller måske lidt muskatnød, som hjælper din søvn på vej.

Du skal bruge ghee (klaret smør). Det kan du let lave ved at koge usaltet smør, og ellers kan ghee købes færdiglavet.
Karens bedste råd er: kog 5 pakker usaltet, økologisk smør i ca 20-30 min (ikke bulder koge). Pust skummet til side, og når proteinstoffet har lagt sig pænt som let brunligt bundfald, skal du hælde det flydende guld gennem en sigte. Læg også et stykke fint vævet stof (fx bomulds lommetørklæde) i sigten. Tra’ la’ nu har du ca. 700 ml af det smukkeste, pureste ghee.
Det skal ikke opbevares i køleskab, kan bruges til al madlavning og branker ikke ved høj varme. Især om vinteren skal vi huske at smøre os indvendigt, og det gøres enkelt ved altid at bruge ca. 1 skefuld ghee til hver portion.

Aftenmælk til én person:

▪️ En lille kop uhomogeniseret, økologisk mælk – eller hvis du ikke drikker komælk så dit foretrukne alternativ
▪️ ½ spiseske ghee
▪️ Et nip kanel
▪️ Et nip kardemomme eller et par let stødte, grønne kardemomme kapsler
▪️ 1 spiseske honning eller ahorn sirup. Honning luner (vata) og ahorn sirup køler (pitta), så brug det, der er bedst i forhold til din dosha.

Sådan gør du:

Kom ghee og krydderier i en gryde, lun igennem og tilsæt mælken. Varm det op til lige under kogepunktet og tag gryden af varmen. Tilsæt honning eller ahorn sirup og lad det køle en smule og nyd din aften med hjertevarme inden sengetid.

God fornøjelse og sov godt 😊

Ganesh

Seneste indlæg