NAGALAND – en af de syv søstre - Grace Tours

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

NAGALAND – en af de syv søstre

Grace Tours > Artikler > NAGALAND – en af de syv søstre

På kanten af Indien står Konyak folket stærke og stolte med deres traditioner og kultur, og viser at den relative unge nation rummer årtusinders gamle riter og livsstil.

Her udfordres vores opfattelse af hvordan livet bør leves, og vores livsanskuelse sættes i nyt perspektiv.

At flytte sig både mentalt og fysisk, at møde verden på ny og blive beriget både åndeligt og kulturelt er definitionen på at rejse, og præcis derfor står Nagaland på Trines Bucket List – Eventyret venter!

Klinet inde bag Bangladesh og op ad Bhutan, Myanmar og Kina ligger Indiens syv nordøstlige stater, også kaldet ’de syv søstre’. Nogle stater kan besøges uden det store besvær mens andre, som Nagaland, er mere utilgængelige med ufarbare veje og tætte jungleområder.

Klichéen om at være langt fra alfarvej passer, når det gælder Nagaland, for nærmeste mellemstore by er Guwahati i nabostaten Assam og herfra skal tilbagelægges to dagsrejser ad bumpede og hullede veje op til de frodige og skovklædte bjerge i sagnomspundne Nagaland.

På toppen af bjergryggene i Nagaland, på grænsen mellem Indien og Myanmar, ligger Konyak stammens landsbyer strategisk med udsyn over marker og land, så jordbesiddelser kunne forsvares mod fjendtlig indtrængen. Briterne måtte også give fortabt og landet forblev under det britiske styre under Konyak stammens herredømme, men endegyldig fred blev det ikke til. I nyere tid har en heftig guerilla kamp for et selvstændigt Nagaland fundet sted – og først i 2015 blev der indgået en fredsaftale.

Nye vinde blæser, og udviklingen sker nu delvis på stammernes præmisser, for regeringen i Nagaland har nedlagt forbud mod at forbundsregeringen og udefrakommende firmaer må drive minedrift. Således er det i dag under stammernes fællesråds autoritet, at mindedriften sker, og det er Nagaland, som profiterer, når de underjordiske metaller hentes op til overfladen.

Unik historie, kultur og natur giver også håb for en indtægt fra turisme, men denne udvikling ønskes ikke for enhver pris, og bæredygtighed og ansvarlighed er nøgleordene. Derfor er vi særlig glade for vores samarbejde med Asit & Raj, som igennem 30 år har promoveret bæredygtig turisme i Indien i de udsatte områder. De to er ukuelige optimister og har en tiltro til at samarbejde og hjælpsomhed altid er vejen frem. De uddanner lokale unge indenfor turisme, så de kan profitere når hjem åbnes til betalende gæster, de omskoler krybskytterne til de mest vidende guider i nationalparkerne, og når de tager os med på rejse til deres hjerteland Nordøstindien, er det altid med den største respekt for landet og dets folk, og de gør det på allerbedste vis muligt for os at opleve diversiteten og magien på de lokales præmisser.

Longwa – Konyak stammens hjem i grænselandet

Helt mod øst i Nagaland ligger landsbyen Longwa med sine 700 indbyggere, som alle har statsborgerskab i både Indien og Myanmar. Landegrænsen løber nemlig ikke tæt på landsbyen men lige igennem den, således at fx høvdingens hus har et køkken i Indien og soveværelset i Myanmar. Derfor finder han det også helt rimeligt, at han og hans folk må stemme ved valg i begge lande.

Longwa er hjemsted for Konyak stammen, de sidste hovedjægere i Indiens bjerge, og selvom de fleste for længst har overgivet sig til den baptistiske tro, bragt til egnen af amerikanske missionærer i 1870’erne, holdes enkelte animistiske og shamanistiske traditioner i hævd. Tidligere blev solen, floderne, skovene, alle dens dyr tilbedt, og traditionen tro drog stammens mænd på ekspedition med krigeriske hensigter mod andre stammer for at dræbe og score hoveder, hvis livsenergi ville bringe velstand til deres klan, land og dyr. Efter en vellykket jagt, ville en hovedjæger ikke kun opnå retten til at bære ornamenter og udstille kranierne som trofæer, men også til at blive tatoveret i ansigtet og få sig en ægtefælle.

Stammens ældste bærer den dag i dag sin halskæde med seks messing kranier om halsen, og ansigtet er udsmykket med ornamentale tatoveringer. Hvert kranie symboliserer et hoved taget ligesom ansigtstatoveringer symboliserer styrke, frygtløshed og mod.

Mændene er ikke længere krigere og jægere, hovedjagt praktiseres ikke længere, kranier står ikke længere fremme til offentligt skue, og de traditionelle ansigtstatoveringer er meget mere afdæmpede.

Konyakerne fortæller selv om livet på grænsen med en klar røst; den fysiske grænse, men i høj grad også om det at leve i grænselandet mellem modernitet og udvikling. Her drømmer de om bedre adgang til sundhed og uddannelse, om kloakering og gode, farbare veje. Der er et udtalt ønske om at bevare og praktisere riter og ritualer, og til stolt at dyrke den fælles kulturelle arv. Dette har medført en bølge af flotte neo Naga tatoveringer, baseret på de gamle, geometriske mønstre og hvert år afholdes den storslået Hornbill festival, hvor Nagalands mange stammer mødes til en uge lang fejring af deres kultur, og nyt møder gammelt, når der også spilles rock i bjergene og krigerne danser forfædrenes danse i bålets skær.

Seneste indlæg