Ayurveda og de seks smage – Grace Tours er eksperter i alt om ayurveda.

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

DE SEKS SMAGE

Grace Tours > AYURVEDA > DE SEKS SMAGE

Ifølge ayurveda findes der seks forskellige smagstyper, der alle bør spises ved hvert måltid for at fremme følelsen af tilfredshed og for at sikre, at alle de større madgrupper og næringsstoffer bliver repræsenteret.

Udover den grundlæggende smag klassificerer ayurveda også fordøjelsen i flere stadier. For eksempel bliver en fødevare med en bitter kvalitet på tungen, til en skarp kvalitet i tarmen.

SØD – jord/vand

Madkilder: Korn, pasta, ris, brød, søde frugter, mælk, smør, olier, nødder, sukker, honning, sirup.

Smagsgivende stoffer: Kulhydrater, protein, fedt.

Effekten på krop og sind:

  • Har en afslappende effekt på kroppen.
  • Fremprovokere en følelse af tilfredshed og opbygger kropsmasse.
  • Balancerer vata og pitta dosha.
  • Øger kapha dosha.
       

LÆS MERE OM DEN SØDE SMAG

Ayurveda og den søde smag – findes i kulhydrater (stivelse), sukker, fedt og aminosyrer og opbygger kroppens væv. Det er derfor en absolut nødvendig del af kosten og vata typer har særlig meget brug for denne smag. Den søde smag virker hurtigt på smagsløgene og spyt og er af natur tung, kold og fedtet. I moderate mængder virker den søde smag stabiliserende og beroligende. Det er særlig godt for vata typer, der let bliver flyvske og pitta typer, der er iltre og til tider irritable.

Overdreven indtag fører til kapha-ubalancer som overvægtighed, for meget slim og fordøjelsesbesvær. Den pludselige stigning i blodsukkeret efterfulgt af et fald i insulin, som er nødvendig for at transportere blodsukker til cellerne for at udnytte energien, medfører sløvhed og døsighed, dårlig fordøjelse, åndedrætsbesvær og andet.

Næsten alle basisfødevarer, vegetabilske olier, nødder, sukker, mejeriprodukter og kød tilhører gruppen af fødevarer, der har denne smag. De er derfor alle nærende forudsat, at de ikke indtages i for store mængder. Undtagelsen fra denne regel er honning, som også virker tørrende og har astringerende smag. Honning øger ikke kropsmassen i samme omfang som sukker og sirup.

SUR – ild/jord

Madkilder: Citrusfrugter, bær, tomater, syltede madprodukter, salatdressing, alkohol.

Smagsgivende stoffer: Organiske syrer: askorbinsyre, citronsyre, eddikesyre.

Effekten på krop og sind:

  • Stimulerer appetitten og forbedrer fordøjelsen (men kan være irriterende for dem, der lider af halsbrand).
  • Balancerer vata.
  • Øger kapha og pitta dosha.

LÆS MERE OM DEN SURE SMAG

Ayurveda og den sure smag – findes hovedsageligt i frugt, gærede fødevarer (som yoghurt) og organiske syrer for eksempel oxalsyre (findes bl.a. i te, rabarber og spinat), der er giftig og ikke bør spises i store mængder. Den sure smag ligner den søde, bortset fra at ayurveda klassificerer surt som varmt og sødt som koldt. Ild er det fremherskende element i sure fødevarer, hvorfor pitta typer bør hold igen med den sure smag.

Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen og virker generelt udrensende og stimulerer appetitten. Den er også svedfremmende på grund af den varmeproducerende kvalitet. For meget af den sure smag, som især pitta og kapha typer skal være opmærksom på, giver øget tørst, øger kropstemperaturen og kan give brændende fornemmelser i hals, bryst og hjerte.

En af de foretrukne sure fødevarer, der anvendes i Indien er tamarind. Denne bruges som en chutney, juice eller en pasta og er ofte brugt imod alkoholisme. Hos os bruger vi mere syrlige fødevarer som hyben, citrusfrugter, bær, tomater og syltede madvarer.

SALT – ild/vand

Madkilder: Salt, soyasauce, saltet kød, fisk.

Smagsgivende stoffer: Mineralske salte.

Effekten på krop og sind:

  • Skærper appetitten og får andre smage til at smage bedre.
  • Balancerer vata.
  • For meget salt øger kapha og pitta elementerne.
       

LÆS MERE OM DEN SALTE SMAG

Den salte smag hæver smagen af alle de andre. Salt virker beroligende for nervøse mennesker, hjælper fordøjelse og cirkulation. Salt påvirker også spytsekretionen, fortynder slim og åbner for blokerede kanaler. For meget salt forårsager dog sammentrækning og kan føre til en generel svækkelse: rynker, for meget syre, højt blodtryk, urenheder i blodet, kløe og brændende fornemmelser, betændelse i lymfeknuder, gigt, hjertesygdomme, impotens, løse tænder o.a.

Salt er tung, varm og skarp og derfor god for de kolde, lette og tørre vata typer. Skarpheden stimulerer appetitten, ændrer konsistensen af spyt og blødgør maden. Selvom ayurveda mener, at salt er varmt, er den også brandslukkende med sin evne til at binde væsker. Salt hjælper med at løsne tættere materialer, der har tendens til at tilstoppe kroppens vitale organer og kanaler. I tilstrækkeligt høje doser kan opkastninger fremprovokeres.

Det er indlysende, at indtagelse af salt bør begrænses, når man tørstig. Det er heller ikke godt, når der er hudsygdomme, løse tænder eller tegn på for tidlig ældning.

Den ayurvediske lære opstod i en tid, hvor, når der tænkes salt, menes mineralske salte, havsalt og basiske fødevarer ofte rige på andre spormineraler. Når vi nu spiser forarbejdede, de-vitaliseret og kemisk ændrede fødevarer kræves ofte ekstra salt og ketchup for at få spytkirtlerne i gang og for at tilfredsstille smagsløgene. Spiser du friskt og sundt, så vil dit saltindtag automatisk modereres.

SKARP – ild/luft

Madkilder: Peberfrugter, chili, løg, hvidløg, cayenne, sort peber, kryddernelliker, ingefær, sennep, salsa.

Smagsgivende stoffer: Olier.

Effekten på krop og sind:

  • Fremmer svedeture og rydder sinuspassagerne.
  • Balancerer kapha dosha.
  • Et stort indtag irriterer vata og pitta doshaer.

LÆS MERE OM DEN SKARPE SMAG

Smagen kommer fra de æteriske olier i urter og krydderier, som stimulerer appetitten og hjælper os med at absorbere fødevarer. Skarpe og krydrede fødevarer er lette, varmende og udtørrende. Giver en prikkende fornemmelse på tungen, som fremmer spytafsondring, men på grund af deres udtørrende virkning skal de også anvendes lidt forsigtigt af vata typer. Pitta typer, der allerede er skarpe og varme, skal desuden holde igen med denne smag. Kapha kan dog fint drage fordel af brugen af krydderier, der sætter gang i indre udrensning.

Varme krydderier bruges til at dræne bihulerne, mod kolesterol, tilstoppede arterier og til behandling af fedme og diabetes. Vi bruger relativt få varme krydderier i vores madlavning, og sjældent bruger vi krydderierne som lægemiddel. Mange bruger urter som timian, merian og oregano i saucer og salatdressinger, men ingefær, cayenne og sort peber kan også bruges mod en forkølelse. Ifølge ayurveda er ’våde lidelser’ en væsentlig årsag til dårligt helbred. Mennesker med for meget vand i kroppen har også tendens til for meget slim, kolesterol, ufordøjede fedtsyrer, samt overvægt. Krydderier kan afhjælpe mange problemer og bør overvejes af alle med for meget vand i kroppen og erstatte kager, is og andre søde fødevarer. Krydrede snacks som nødder er en god erstatning for chokolade og kan også reducere trangen til sukker og alkohol.

Udover at fremme fedtstofskiftet og reducere tendensen til arteriosklerose virker mange krydderier mod svamp og bakterier. De bidrager til at udslette småinfektioner, candida og tarmparasitter. De æteriske olier stimulerer også peristaltisk bevægelse i tarmene og støtter elimination.

Varmende krydderier er slankende og kan også tygges efter måltider, ligesom kardemomme eller fennikelfrø renser munden og giver frisk ånde. Så spis krydderier undtagen, når der er feber eller andre tegn på for meget ild og skær ned, når ganen er blevet for vant til krydderier og introducer langsomt og gradvist igen herefter. For mange krydderier øger ild og luft og symptomerne kan være svimmelhed, rysten, brændende fornemmelser i halsen, impotens, sår, og hæmorider.

BITTER – luft/æter

Madkilder: Grønne bladgrøntsager, grønne og gule grøntsager, kål, selleri, broccoli, rosenkål, rabarber, kaffe.

Smagsgivende stoffer: Alkaloider eller glykosider.

Effekten på krop og sind:

  • Har en udrensende effekt på systemet.
  • Balancerer kapha og pitta.
  • Et overflødigt indtag øger vata og kan forsage fordøjelsesbesvær.
       

LÆS MERE OM DEN BITRE SMAG

Ayurveda og den bitre smag – bitre fødevarer øger luftelementet og reducerer de andre. De er lette, kolde og tørre og deres karakteristiske smag skyldes alkaloider (koffein, nikotin, etc.), bitterstoffer (f.eks berberin), og glycosider. Tørhed lindrer slim og betændelse. Den bitre smag er dominerende og kan let ’overdøve’ andre smage. Ifølge ayurveda reducerer smagen fedt, kød og marv, fremmer bedre cirkulation og virker slankende.

Af alle smagene er den bitre måske den mest benyttede i vores tradition for urtemedicin og brugt imod en lang række tilstande overvejende associeret med leveren, da bitre planter kan virke afgiftende. De er også nyttige mod for eksempel væskende sår, hudlidelser, feber, gulsot eller tab af appetit og virker bakteriedræbende og anti-inflammatoriske.

En af de mest udbredte bitre krydderier er gurkemeje, som giver den gule farve til karry. Koriander er et andet bittert krydderi, som virker virker kølende.

En overdreven indtagelse kan dog være skadelig og desuden er mange bitre planter giftige. Brug gerne bittert lejlighedsvis men ikke, hvis munden bliver for tør eller der er tegn på forstoppelse.

ASTRINGERENDE – luft/jord

Madkilder: Linser, tørrede bønner, grønne æbler, drueskaller, blomkål, gurkemeje, tranebær, granatæbler, te, rødvin.

Smagsgivende stoffer: Garvesyrer.

Effekten på krop og sind:

  • Dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiinflammatorisk
  • Balancerer kapha og pitta.
  • Et stort indtag øger vata.

LÆS MERE OM DEN ASTRINGERENDE SMAG

Den astringerende smag er måske den vanskeligste at beskrive. Det er en den sammensnerpende smag, som får munden til at trække sig sammen. Astringerende fødevarer er lette, kolde og tørre og dermed ligner de krydrede, bortset fra at de er kolde, hvor de krydrede fødevarer er varme. Tørhed reducerer vand og køligheden reducerer ild. Astringerende smag skyldes tilstedeværelsen af garvesyre.

Astringens er absorberende og farmaceutisk bruges astringerende urter mod blødninger eller diarré og er antiseptiske. Fødevarer, som er astringerende, kan mindske urinproduktionen, når der er overdreven tab af væske på grund af hyppig vandladning eller inkontinens.

Garvesyre er hovedsageligt nyttige til at reducere irritabilitet og derfor god for de fyrige pitta typer. Denne smag er et lettere bedøvelsesmiddel og derfor beroligende. Det kan bruges til at hjælpe med at kontrollere overdreven sved.
De mest kendte astringerende urter i Vesten er salvie og perikum, men også honning (som er både sød og astringerende). Ayurvediske læger advarer mod at blande honning med salt og fraråder generelt opvarmning honning.

Astringerende fødevarer bør undgås, hvor der er hjertesmerter, hæshed, forstoppelse, hæmorider, impotens eller lammelse.

SE ALLE VORES AYURVEDA REJSER HER

Ganesh

Vær først til at få information om vores events, ayurveda og fantastiske rejser

HUSK at bekræfte din tilmelding til nyhedsbrev i den mail du modtager om lidt... så hold øje med din indbakke eller tjek din spam folder!

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores privatlivspolitik.