Rejser til Bhutan – Grace Tours arrangerer individuelle rundrejser

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

BHUTAN

Tordendragens fjerne rige, omgærdet af fabler og sagn

Rejser til Bhutan er eksklusive og magiske! Et lille afsondret kongedømme, der måske synes at leve i en tidslomme, men en rejse hertil er også et unikt indblik i en særegen kombination af modernitet og tradition. Overdådig naturrigdom, en levende buddhistisk praksis der gennemsyrer dagligdagen, og arkitektur der betager og forundrer.

Når man måler sin velstand i LYKKE fremfor guld, så anskues verden lidt anderledes. Målet er at 60% af Bhutan skal være dækket af skov, pt er det 64%. Da kongen indførte demokrati i landet var det ikke et udtalt ønske fra hans undersåtter, de så ikke den store grund til at ændre ved status quo. I dagliglivet er det kvinderne der arver og ejer, og polygami er ofte en måde at holde land og arbejdskraft i familien. Det var først i 1974 at Bhutan åbnede op for turister, og de vil gerne have besøg, men ikke for en hver pris. Derfor er der en klar strategi for deres turisme, og restriktioner på antal af visa de udsteder årligt. Men tager du dig tiden til at besøge Bhutan, bliver du belønnet med oplevelser som ingen andre steder.

THIMPU er Bhutans største by og hjemsted for landet eneste lyskryds. I resten af landet er det nok blot at vige til side for hinanden, på de små veje der snor sig rundt om bjergsiderne. Den første vej blev bygget i 1962, siden er der kommet lidt flere til, men en stor del af dem er ikke asfalterede så ting tager tid i Bhutan. På bjergtoppene ligger dzongerne, som små hvide diamanter, der glimter mod den klare blå himmel. Ad små stier kan du vandre fra dalene op til landsbyer, undervejs snor du dig uden om de græssende yak okser og snurrer en gang på templets BEDEHJUL, inden du bliver budt velkommen af brede smil og smør-te.

Det østlige Bhutan er tyndt befolket og gennemskåret af DYBE DALE og stejle bjergsider. Nomaderne vandrer med deres karavaner ind over grænsen til Indien og Tawang klosteret som de altid har gjort. Fjernt, uberørt og magisk.

Tusindvis af traner på træk, fra det tibetanske plateau, lander i bunden af Phobjikha dalen som vinter gæster, mens en sand forårsbebuder af de når store er, når RHODODENDRON SKOVE blomster i alle nuancer af lyserød, pink og lilla. Sydpå finder du Manas nationalpark, som grænser op til Assam i Indien, hvor næsehorn, elefanter og utallige andre dyr ’jagtes’ på fotosafari i uberørt natur.

I vest ligger, det måske bedst kendte kloster, TIGERS NEST klistret til bjergsiden med lange kæder af bedeflag og vindheste krydsende over kløfterne. Dem der tager vandreturen herop belønnes ikke blot med forandringer i landskab men også med de smukkeste udsigter, som kan tage vejret fra enhver, hvis ikke gåturen allerede har gjort det!

Templer, klostre og DZONGER er en central del af ikke bare af kulturen, men også dagligdagen. Når tiden ifølge månekalenderen er inde, byder klostrene indenfor til fest, hvor maskeklædte MUNKE snurrer og danser rundt om sig selv i mange dramatiske og farverige timer.

Lange begivenhedsrige dage i tordendragens rige slutter ved solnedgang, hvor der bliver budt på mere smør-te, momo’s og historier om liv og død i dette lille, skønne hjørne af HIMALAYA.

Du kan fint kombinere en rejse til tordendragens rige med videre rejse til nabolandene. Se forslag på rejser til Bhutan herunder, eller ring på 33 117 117 og lad os sammen designe din drømmerejse.

REJSETIDSPUNKT

Valgfri afrejsedato året rundt.
Bedste rejsetid for rejser til Bhutan: Oktober – april.
Klarest i november, koldt i december og støvet hen imod slutningen af foråret.

FAKTA OM BHUTAN

Hovedstad: Thimpu

Beliggenhed: Bhutan er omgivet af Himalaya og deler grænser med Tibet (Kina) og Indien, og ligger lidt øst for Nepal og nord for Bangladesh.

Areal: 38.394 km2

Klima: Bhutan har 3 klimazoner, fra tropisk i lavlandet, tempereret i størstedelen til arktisk i særligt de nordvestlige Himalaya bjerge. De har fem årstider; sommer, regntid (jun-aug), efterår, vinter og forår.

Terræn: Spænder fra lavland ned mod grænsen til Indien, til bjergrigt plauteau på ca. 4000 meter over havets overflade. De højeste bjerge i nord er Kula Kangri (på 7.554 m) og Gangkhar (på 7.570 m), dog er det per lov forbudt at bestige bjergene af religiøse årsager.

Befolkning: 750.000 (2019)

Religion: Overvejende buddhistisk (77%) og hinduistisk (22%)

Sprog: Dzongkha og bhutanesisk.

Styre: Konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringsgrundlag.

Valuta: Bhutanese ngultrum, bundet med den indiske rupee som også kan benyttes i Bhutan.

Visum/Pas: Der kræves visum for indrejse til Bhutan. Kontakt os for nærmere oplysninger.

Vaccinationer: Der er ingen officielle krav om vaccinationer. I forbindelse med vaccinationer opfordrer vi dig til at rette henvendelse til f.eks.: Egen læge, Danske Lægers Vaccinations Service, Statens Serum Institut, Rejseklinikken eller Rigshospitalets Rejse- og vaccinationsservice for udførlige og opdaterede oplysninger.

Rejseforsikring: Det tilrådes kraftigt at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker ved sygdom og hjemtransport. Grace Tours forhandler GOUDA Rejseforsikring – check også din egen husstandsforsikring.

Tidsforskel: Bhutan er 4 timer foran Danmark.

Økologi: Bhutan har vedtaget at minimum 60% af landet skal være dækket af skov, pt er 64%. 26% af beskyttet af forskellige tiltag, blandt andet nationalparker.

Tøj: Livet i Bhutan er afslappet, og tøjstilen er ligeså. Som turist er det en god idé at klæde dig nogenlunde sobert – det værdsættes af lokalbefolkningen. Ved tempel- eller privatbesøg er det ikke velset at være i korte shorts eller lårkort nederdel. Temperaturen svinger alt efter hvor du befinder dig, så tag tøj med til både varme og kolde dage.

Bhutaneserne er pålagt at bære deres traditionelle klædedragt. For mændende en gho der går til knæene og en kira til kvinderne der går til anklerne. For det trænede øje kan mønstre og farver fortælle social og religiøs status.

REJSER TIL BHUTAN

betagende bhutan
ALL INCLUSIVE

BETAGENDE BHUTAN – klostre. bjerge. vandreture.

Fra30.000 kr.
11 dage
Året rundt
Paro, Bhutan
Gemt væk i Himalayas bjerge, hvor lyden af munkenes remser og bedehjulenes spinnen lyder fra dal til dal, leves livet langsomt og fredfyldt i tæt harmoni med de buddhistiske idealer om harmoni og lykke. Fjerntliggende klostre på stejle bjergvægge, blafrende bedeflag spændt ud over dybe kløfter, og bueskydningskonkurrencer der optager […]
brilliante bhutan
ALL INCLUSIVE LUKSUS FERIE

BRILLIANTE BHUTAN – aktivt. eksklusivt. dragende.

13 dage
Året rundt
Paro, Bhutan
Få steder byder på så unikke og særprægede oplevelser som Bhutan, fra de uindtagelige dzonger, til klosterskoler med leende munke, vindeheste der blafrer i vinden og snurrende bedehjul. Brede dale, grønne terrassemarker og høje tinder, hvor klostrer klamrer sig til bjergsiden. Yak okser på nomaderuter, traner der overvintrer fra Tibet […]
himalaya rejse bederuller bhutan
BJERGTAGENDE REJSE PÅ VERDENS TAG

DET STORE HIMALAYA EVENTYR – Indien, Bhutan & Nepal

Fra36.400 kr.
18 dage
Året rundt
Bagdogra, Indien // Paro, Bhutan // Kathmandu, Nepal
Drømmen om at rejse på langs af Himalaya er inspirationen for denne bjergtagende rejse, der starter på den indiske side af Himalaya bjergene, og tager jer gennem Bhutan og videre til Nepal. Det hele emmer af eventyr og gamle karavaneruter, af tæt jungle og høje bjerge, af buddhistiske tzonger og […]
midtindiens hemmeligheder
KURATERET LUKSUS

MIDTINDIENS HEMMELIGHEDER – religion. natur. safari.

14 dage
Året rundt
Indore // Bhopal, Indien
Vil I have det bedste af en endnu ’uopdaget’ del af Indien, så er her 3 unikke nedslag. I bor hos maharajaer, vandrer med privat guide & naturvejleder i junglen, og overraskes af Bhopals kvindelige Begum-vælde, der har efterladt en storslået arkitektonisk kulturarv. En alsidig og varieret rejse, der dykker […]
Ganesh

Vær først til at få information om vores events, ayurveda og fantastiske rejser

HUSK at bekræfte din tilmelding til nyhedsbrev i den mail du modtager om lidt... så hold øje med din indbakke eller tjek din spam folder!

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores privatlivspolitik.

We are using cookies to give you the best experience. You can find out more about which cookies we are using or switch them off in privacy settings.
AcceptPrivacy Settings

GDPR