Fra 1960erne og frem udstykkedes store dele af Stuebjerggårds jorde, og herefter fik gården funktion af hestepension.
I 2018 købte musiker og komponist Nils Vinding og professor Ida Engholm Stuebjerggård med det formål at omdanne gården til et refugium med mulighed for retreats- og kursusophold.
Gårdens ene staldlænge blev ombygget med respekt for den oprindelige arkitektur. Således er refugiets værelser dannet ud af de tidligere hestebokse, og fællesarealer er indrettet i staldlængens oprindelige høloft. Udefra set er den originale arkitektur så vidt muligt videreført med sprossede døre fra alle værelser, der hvor der tidligere var udgang for heste.
De solgte gården december 2020 og Grace Tours står for den daglige drift af stedet.
Grace Tours har igennem en lang årrække specialiseret sig i yoga- og ayurveda helserejser til det indiske subkontinent, og det er derfor helt naturligt at yoga og ayurveda bliver en del af refugiet.
Stuebjerggård Refugium er et helle forankret i naturen, i stilheden, i holistisk velvære og i det nære og lokale. Et sted der inviterer dig ind i den langsomme ro, den grundige viden og de meditative stunder.