Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 16 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.
33 117 117
mail@gracetours.com
Dr. Unnis fantastiske, dedikerede og professionelle team står klar til at modtage dig. På Agastyaa praktiseres den medicinske tradition, ayurveda, i sin oprindelige form samt med forståelse for og kendskab til vores nordiske baggrund, og hvad det kan bringe af udfordringer.
Hér er de også specialister i den helt unikke kalari massage form, hvor terapeuterne primært bruger fødderne til at massere med.
Du kan vælge at være i en lille ayurveda bobbel, ved at bo på klinikkens hotel, Prittwi, i 5 række fra vandet midt i en smuk og frodig have.
Er du mere til stor havudsigt og stranden lige uden for døren, så byder Melanie & Kumar indenfor på deres to ’beach hotels’. Det ene er lidt mere enkelt, og du har næsten tæerne i sandet, når du sidder på din veranda. Det andet er Kovalams bedste boutique hotel lige ned til vandet og med den smukkeste pool & spa som prikken over i’et.
Uanset hvor du vælger at bo, så er du i de bedste hænder, og der drages naturligt omsorg for dig og om dine behov.
Vi lover ikke at to ugers ayurveda vil løse alle dine udfordringer, men vi er rimelig sikre på, at du får løst alle spændte muskler op, får skuldrene ned i åndehøjde igen og bliver mere udstrakt.
Vores seriøse og intense ayurveda ophold er stærkt afhængighedsskabende, og vi har mange gengangere. Nogle foretrækker at lægge deres ayurveda rejse til Kovalam udenfor sæsonen, hvor der er færre distraktioner og alt kører i slowmotion. Andre holder af at rejse i vintersæsonen og være et sted med et større udvalg af spisesteder, skræddere, sandalmagere og meget, meget andet og ved, at de også skal navigere i fristelserne.
EFFEKTIV OG VIRKNINGSFULD AYURVEDA.
DYBDEGÅENDE KALARI FODMASSAGE.
PROFESSIONELLE OG DEDIKEREDE TERAPEUTER & LÆGER.
VIDEN OG KENDSKAB TIL VORES NORDISKE DAGLIGDAG.
AYURVEDA I MODERNE KONTEKST.
KRYDRET MED AFSLAPPET STRANDLIV.
Afrejse fra København m/flyskifte undervejs. Forplejning ombord er inkluderet.
Den første dag er med fokus på, at du lander godt i Kerala og får krop og sjæl med.
Ved ankomsten til Trivandrum lufthavn venter din chauffør, og du bliver kørt den korte tur ud til Kovalam stranden, hvor du bliver indkvarteret på valgte hotel. Vores hoteller ligger få minutters gang fra klinikken.
Efter hvile får du din første behandling på Agastyaa Clinic som drives af Dr. Unni.
Ayurvediske behandlinger er særlig velegnede til at afhjælpe ryg- & ledsmerter og sportsskader – og har været brugt mod følgevirkninger fra arbejds- og trafikulykker som f.eks. piskesmældsskader. Derudover bruges ayurvedisk massage som et effektivt middel til reduktion af stress og som stadig mere populært rekreativt tilbud.
HVAD SKER DER DERUDE?
Når du ankommer til klinikken for et ayurvedisk behandlingsforløb, vil programmet blive udformet i henhold til din tilstand og situation og under hensyntagen til, hvor meget tid du har til rådighed.
Du får en konsultation med en læge den første dag og møder din terapeut, som vil være din kontakt person. Din(e) terapeut vil være ansvarlig for den massage, du modtager i forløbet. Massagen adskiller sig markant fra øvrige massageformer ved anvendelsen af medicinske olier og ved, at terapeuten ofte anvender fødderne for at kunne udføre længere og mere kontrollerede strøg og tryk.
Terapeuten vil under hele forløbet rapportere til en ayurvedisk læge. Dit program kan når som helst og efterhånden som din krop reagerer ændres af terapeuten i samråd med en læge.
Du vil dagligt blive gennemmasseret og derefter få en ayurvedisk behandling (oliebad/dhara eller andet).
Efter et par dage vil du få en aftenkonsultation med Dr Unni – dette vil fremgå af dine rejsedokumenter, som du får tilsendt før afrejse. Er Dr Unni bortrejst i den periode, du er der (oftest medio april til primo juli & medio september til primo november), vil tilsynsførende læge være din kontakt.
Et væsentligt element i den ayurvediske behandling er klassifikationen af patienten i forhold til visse fysiologiske grundtyper, der i det ayurvediske system besidder særlige kropslige og mentale kendetegn.
Terapeuten vil ’læse’ dig, mens du bliver masseret, og du har mulighed for at få en almen konsultation med en ayurvedisk læge. Skulle du på noget tidspunkt ønske flere samtaler med en ayurvedisk læge, bedes du meddele dette til din terapeut eller receptionen.
I de gamle tekster varede hele programmet for en komplet Pancha Karma 42 dage, men selv kortere tids behandlinger vil have meget god effekt.
De fleste oplever positive resultater efter 5-6 behandlinger.
Vores anbefaling er min. 2 uger og gerne 3 uger, hvis du har særlige helbredsmæssige udfordringer.
MEDICINSKE OLIER
Olierne, som benyttes, er specifikke og er blandet af forskellige olier og urteekstrakter, som efter de gamle forskrifter koges sammen i nogle dage inden anvendelse. Da olierne er urtemedicineret og en vital del af behandlingen, bør du give din krop mulighed for at absorbere dem ved at lade dem blive på kroppen i op til 1 time efter behandlingen, inden du tager et bad.
MAD, DRIKKE & SOLEN
De gamle tekster påpeger, at én mands mad kan være en anden mands gift.
Da behandlingen har som formål at dræne giftstoffer ud af kroppen, er det vigtigt, at du ikke tilføjer andre giftstoffer som f.eks. alkohol, øl, tobak, kaffe osv. Reaktionen kan nemlig være temmelig dramatisk (f.eks. diarré og feber), hvis du ikke følger dette råd. Den samme reaktion kan også komme fra iskolde drikke. Drik derfor altid tempererede drikke.
Mens du er i behandling, bør dit mantra være ’let fordøjeligt – let fordøjeligt – let fordøjeligt!’.
Det vil sige at det er bedst at spise lette let fordøjelige måltider såsom kogte grøntsager og supper og undgå yoghurt, stegt og fed mad, krydrede og syrlige retter.
Spis gerne grød til morgenmad, grøntsagsret med ris til frokost og igen grøntsager med chapatis’s (brød uden gær) om aftenen. Frugt som snacks ind imellem, men undgå gerne de allermest syrlige og spis ikke frugt på hel tom mave.
Efterhånden som du får et større kendskab til ayurveda og din konstitution, kan du blive bedre til at lægge en ayurvedisk kostplan. Ønsker du lidt flere oplysninger om dette, er du velkommen til at kontakte os.
Det er bedst ikke at have indtaget mad mindre end en time før behandlingen.
Lægen kan evt. ordinere et supplement af urteekstrakter/medicin. Er du på noget som helst tidspunkt i tvivl om noget, så spørg, spørg, spørg! Du kan altid bede din terapeut eller receptionisten bestille tid til en snak med lægen.
Det er en rigtig dårlig kombi med ayurveda og direkte sol. Det kan man også få maveonde af, og så er det ikke spor rart at få massage på solskoldet hud!
ANDET MEDICIN
Ayurvedisk medicin er udvundet af planter. Hvis du har brug for egen medicin, bør du underrette lægen, så han/hun er orienteret. Som regel vil lægen anbefale, at du fortsætter med at tage den som foreskrevet. Tager du stærk smertestillende medicin, vil lægen evt. foreslå dig at trappe meget forsigtigt ned, da det kan være vigtigt, at du lærer at skelne mellem god og dårlig smerte.
HOLD FOKUS
Husk på, at du er på ayurvedakur, som heldigvis foregår i Indien og ikke blot på en Indiensrejse med lidt ayurveda for sjov! Flyt ikke dit fokus for langt væk fra formålet med din rejse.
YOGA
Ayurvediske behandlinger understøttes fint med yoga. Du kan hjemmefra tilmelde dig daglige yoga sessioner, eller tag det ad hoc derude og der kan mærke hvor meget eller hvor lidt, du vil have med i dit dagsprogram. Året rundt tilbydes morgenyoga og i sæsonen også formiddags- og eftermiddags yoga.
FØLELSER & REAKTIONER
Ayurveda baserer sig ikke på mirakler men forsøger at bringe kroppen tilbage til en balance, hvorfra den kan begynde at helbrede sig selv.
Du har besluttet at deltage i et ayurvedisk behandlingsforløb, så du må stole på lægerne og terapeuterne i klinikken og følge deres anvisninger.
Du vil indimellem føle dig træt, udmattet og øm, og du vil måske være nødt til at beskæftige dig med uventede følelser, der opstår undervejs – dette er normalt og en del af healingprocessen. Prøv ikke at give skylden til andre eller omfordele ansvaret men hellere acceptere dette og arbejde dig igennem det.
Husk, at dine behandlinger og reaktioner er personlige, og at du ikke kan sammenligne dine reaktioner med andres.
Sidste dag runder du behandlinger og opholdet af. Du beholder værelset frem til afhentning for kørsel til lufthavnen i tide for check-ind til din afrejse fra Trivandrum lufthavn.
Så går turen hjemad igen med en blød og roligere krop, og bagagen fuld af indtryk.
Dr. Unni (Unnikrishnan Kavirajan) er født 17. juli 1971 i Trivandrum i en familie, hvor ayurveda har spillet en stor rolle. Eksempelvis var hans mor regeringens repræsentant for ayurvedisk medicin for distriktet Trivandrum – så han har det ikke fra fremmede. Hun har glemt at gå på pension, og driver en fabrik, som fremstiller ayurvediske olier og urteekstrakter og sørger for at Dr. Unni’s klinik, får den bedste og mest virksomme olie.
Med en 6-årig uddannelse i Ayurvedic Medicine and Surgery (BAMS) fra Government Ayurvedic College, Kerala University, samt 20 års praksis og årlige rejser til Danmark/Europa, har Dr. Unni opbygget en bred og dyb ekspertise inden for ayurveda, behandlingsforløb og forståelse for de udfordringer folk i den vestlige verden tumler med.
Ved Agastyaa Heritage Ayurvedic Clinic behandler Dr. Unni og hans stab af læger og terapeuter klienter der kommer fra hele verden, hvor hovedparten kommer for at gennemgå et af de effektive ayurvediske behandlingsforløb. De typiske problemer folk kommer med er ryg- eller ledsmerter, mave- og tarmproblemer, stress eller depressioner. Der kommer også klienter uden specifikke problemer men blot med ønsket om rekreation, udrensning og forebyggelse.
For at kunne håndtere det voksende behov for ayurvediske behandlinger, som er meget anderledes end traditionelle vesterlandske medicinske behandlinger, er klinikken i dag vokset til at have godt 90 medarbejdere i sæsonen.
Samtidig med at den ayurvediske videnskab og medicin blev udviklet, voksede der en kampsport og massageform ved navn Kalari frem. Denne var primært møntet på soldater og skulle give dem mest mulig fleksibilitet og sørge for, at eventuelle skader kunne læges hurtigst muligt.
I den form for behandling, som går under navnet Chavuttithirumal (Kalari), bliver der brugt specielle medicinske olier, og massøren bruger sine fødder for at kunne give længere og mere målrettede ”strokes”. Denne behandling er meget effektiv, når det drejer sig om at reducere blokeringer og øge blodomløbet og lymfesystemets aktivitet. Dr. Unni har nu genoplivet Chavuttithirumal, som han ganske enkelt kalder fodmassage, og det er sammen med klinikkens øvrige behandlinger en vigtig del af forløbet.
Grace Tours repræsenterer Dr. Unni og hans klinik, Agastyaa, i Danmark.
Ayurveda er kendt for at være effektiv til at balancere kroniske skavanker, livsstilssygdomme, reducere stress og berolige nervesystemet. Men du kan sagtens tage på et ayurveda retreat, selvom du ikke har skavanker eller store ubalancer. De ayurvediske behandlinger er fremragende forebyggelse af sygdomme og sund vedligeholdelse af din krop.
Et ayurveda behandlingsforløb kan være foryngende, da behandlingerne er med til at revitalisere kroppens celler. Så uanset om du ønsker forebyggelse med en foryngelseskur (rejuvenation) eller få genopbygget kroppen til større balance kan et ayurvedisk behandlingsforløb hjælpe dig godt på vej.
Hos Agastyaa er de, udover at være specialister i generel forebyggelse, specialister i kroniske sygdomme og livsstilssygdomme.
16 dage med ayurveda
– fra 19.800 kr. i dobbelt værelse
– fra 21.600 kr. i enkelt værelse
Se alle priser: PRISLISTE 2023-2024
VALGFRI AFREJSEDATO – ÅRET RUNDT
Du vælger rejseperiode og tidspunkt. Der er flere ugentlige afgange.Du kan altid forespørge på andre rejseperioder.
REJS PÅ UDVALGTE AFGANG
Vi har reserveret pladser på faste afgange, for at sikre du kan komme afsted
27. dec. 23 – 11. jan. 2024 – højsæsonstillæg +2300 kr.
13. – 28. jan. 2024
27. jan. – 11. feb. 2024
10. – 25. feb. 2024 – højsæsonstillæg +2500 kr.
24. feb. – 10. mar. 2024
09. – 24. mar. 2024
23. mar. – 07. apr. 2024 – højsæsonstillæg +500 kr.
Vi vælger bedste og mest pålidelige flyforbindelse.
Der er ind imellem en god besparelse med andre forbindelser, hvis du er OK med længere ventetid undervejs, og/eller at flybillet skal købes straks på reservations tidspunktet og der løbende indtil afrejse kan komme ændringer til flytider.
Er du interesseret i at høre om alternativ forbindelse, så fortæl os det, og vi oplyser dig muligheder.
Du er altid velkommen til at ringe 33 117 117, så vi sammen kan finde frem til den rejse, der passer til dig.
+ yoga: 750 kr. for 13 sessioner / 400 kr. for 7 sessioner
+ aircondition (anbefales kun hvis du virkelig døjer med varme): 110 kr. pr. nat pr. værelse
Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hotel på bookingtidspunktet.
Sidste år rejse jeg med Grace Tours til Sydindien på et ayurveda-ophold. En time out for krop og sjæl, som jeg kan anbefale på det varmeste, og jeg skal helt klart afsted igen. En tur til paradis i Kerala kan være vanedannende.
Faglig kompetente, dygtige, kærlige, omsorgsfulde, smilende og lattermilde læger og behandlere. Doctor Unni’s viden, indsigt og menneskekundskab er fantastisk. Jeg følte mig mødt, set og forstået og mit helbred, mit humør og min åndelige balance er væsentlig forbedret efter 4 rejser til Kovalam. Som rygmarvsskadet kronisk smerte patient har rejserne til Indien styrket mig og forbundet mig med en dyb livsglæde.