logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

AYURVEDISK YOGA RETREAT MED STINE BRINK

0
GRUPPEREJSE. All inclusive retreat i Sydindien
Fra21.900 kr.
GRUPPEREJSE. All inclusive retreat i Sydindien
Fra21.900 kr.
Dit navn*
Email adresse*
Din forespørgsel*
Gem på ønskelisten

Tilføjelse af turen til ønskelisten kræver en konto

9185
Varighed – 16 dage
Tilgængelighed – den 8. – 23. februar 2020 * 5 PLADSER TILBAGE *
København
Trivandrum, Indien
Rejseform – Grupperejse med Stine Brink
Rejsetype – Ayurveda & yoga
Er du klar til en rejse, der kommer til at vare langt mere end 2 uger i Indien?
Stine Brinks mangeårige erfaring og videnstunge baggrund, giver denne rejse en ekstra dimension, og der bliver taget hånd om dig, før, under og efter rejsen. Før dine 2 ugers yoga og ayurveda ophold i Indien, bliver du guidet igennem en forberedelses fase og efter hjemkomst får du vejledning og støtte til at integrere ayurvedaen i din dagligdag.

Rejsen starter i god tid inden afrejse, hvor du vil blive inviteret indenfor i et online forum. Du får en velkomst pakke med gode ayurvediske råd til, hvordan du på bedst mulig måde kan forberede dig på dit udrensende og genopbyggende ayurvediske yoga retreat i Indien. Her møder du Stine, som vil være dit faste holdepunkt før, under og efter retreatet.

I Indien starter hver morgen under åben himmel med yoga, der tager udgangspunkt i den udrensning og transformation, som de ayurvediske behandlinger sætter i gang. Pranayama øvelser og meditation er en integreret del af praksissen og Stine differentierer undervisningen, så der er plads til alle.

De daglige ayurveda behandlinger foregår på Dr. Unnis klinik Agastyaa, som ligger i forbindelse med Prittwi hotel hvor vi bor, midt i en frodig og smuk have med mango og passionsfrugt træer kun få minutters gang fra Kovalam strand.

Eftermiddagene er dine med tid til stille refleksion, et smut på stranden eller til en vandretur i baglandet hvor landsbylivet går sin vante gang. Kovalam er skønsom mutation af traditionel fiskerlandsby og hyggelige cafeer og kunsthåndværk fra hele Subkontinentet.

Den lange sandstrand er et naturligt samlingspunkt ved solnedgang, når solen går ned i havet i et orgie af gyldne farver.

Vi mødes om aftenen til en lækker middag, måske meditation og nogle dage læring om ayurveda og der er plads til spørgsmål og ayurvediske råd, før aftensmaden og godt samvær.

Få her en masse overraskende og gode ayurvediske inputs og mød dig selv i ayurveda fællesskabet sammen med andre!

ESSENSEN AF RETREATET

GUIDANCE FØR, UNDER OG EFTER RETREAT
13 DAGES EFFEKTIVE AYURVEDA BEHANDLINGER
BLØDGØRELSE, UDRENSNING OG GENOPBYGNING AF KROPPEN
YOGA HVER MORGEN UNDER ÅBEN HIMMEL
VELSMAGENDE AYURVEDISK VEGETARISK MAD
RO, FORDYBELSE & SAMVÆR MED ANDRE
ALL INCLUSIVE – DET ENESTE DU SKAL TÆNKE PÅ ER AT MØDE OP

Mød Stine Brink

“Jeg en passioneret og dedikeret yogalærer samt ayurvedisk livsstilsekspert. Jeg har haft yogaen tæt på livet siden de tidlige teenageår og har siden 2011 praktiseret Ayurvedaen som en stabil del af min hverdag.
Jeg har en baggrund i Ashtanga yogaen, men har over de seneste fire år studeret og praktiserer Anusara yoga.

Jeg er grundig, vedholdende og kærligt udfordrende. Jeg lever virkelig yogaens verden, og min passion for yogafilosofien og ægte interesse for Ayurvedaens livssyn, gør mig i stand til at guide, så du kan skabe klarhed, få energi og komme tilbage til dig selv igen.

Andre siger om mig, at mit unikum er skråsikker viden – og min stemme og grin :-)”

Stine er en utrolig dygtig og behagelig yogaunderviser.
Hun kan på enkleste vis formidle kompliceret teknik, og man fornemmer tydeligt, at der ligger stor viden og kunnen bag hendes velvalgte ord. Stines tilgang giver mig altid et nyt perspektiv på yoga, og hendes guidance har ved utallige lejligheder åbnet op for nye og ukendte stillinger og hjørner af min krop.

Line
AYURVEDISK YOGA RETREAT MED STINE BRINK

PROGRAM

Printvenligt program HER

Ca. 10 dage før afrejseForberedelse inden afrejse

Du modtager en velkomstpakke og bliver guidet til, hvordan du bedst muligt kan forberede dig selv på retreatet med nedtrapning af specifikke mad- og drikkevarer, samt en kostplan.
Du bliver også inspireret til, hvordan du kan observere dit liv fra en ny vinkel, og begynde at arbejde med dårlige vaner, som vi også vil snakke om på retreatet i Indien.

1. DAGAfrejse Danmark – klar til nye eventyr

Afrejse fra København om morgenen med Qatar Airways. Mellemlanding i Doha.

2. DAGAnkomst Trivandrum – Kovalam: Jetlag masseres ud af kroppen

Ankomst Kovalam tidlig morgen lokaltid. Vi bliver afhentet og kørt til Kovalam strand (ca. ½ time) og bliver indkvarteret på Dr. Unni’s hotel, Prittwi. Prittwi ligger lige bag ved Agastyaa Ayurveda klinik i palmelunden og er omgivet af en stor, smuk have. Tre etager og alle værelser med eget bad/toilet samt privat balkon. Hotellet ligger ca. 5 min. gang fra stranden.

Du skal til at begynde et ayurvedisk behandlingsforløb. Dine forventninger kan spænde fra et ønske om foryngelse og healing til afgiftning, fra genoptræning efter en operation til frihed uden smerte. Ayurveda er et gammelt, traditionelt sundhedssystem med rødder i Indien. Ayurveda baserer sig ikke på mirakler men forsøger at bringe kroppen tilbage til en balance, hvorfra den kan begynde at helbrede sig selv. Om eftermiddagen har du den første behandling og massage som hjælper kroppen af med afrejse stress og blidt lander dig i Kovalam.

Fælles middag om aftenen.

3. – 14. DAGKovalam strand: Yoga, meditation og revitaliserende ayurveda

Hver dag ved solopgang laver vi yoga, der er hatha yoga klasser baseret i Anusara Yogaen. I Anusara Yogaen er fokus på at bringe kroppen ind i alignment og derfra ”open to grace”. Du vil blive undervist i ”the universal principles of alignment” hvilket betyder, at du vil blive guidet sikkert ind og ud af alle stillinger, og derudover lære det tekniske i de forskellige positioner, så du får det største udbytte. Yogaen tilrettelægges så alle kan være med, både som nybegynder og som øvet yogaudøver. Yogaen vil herudover tage udgangspunkt i den udrensning og transformation som de ayurvediske behandlinger har sat i gang.
Pranayama og meditation er med som en integreret del af praksissen, hvilket igen vil blive undervist på et niveau som alle kan være med til.
Efter yoga og en god morgenmad går vi hver til sit. De daglige ayurveda behandlinger på Agastyaa vil ligge nogenlunde fast hver dag, og der er tid til at slappe af ved stranden også.
Nogle eftermiddage eller aftener samles vi igen for workshop med Stine, med oplæg omkring ayurvediske og yoga filosofiske emner. Disse emner klæder dig på til både at forstå den proces du er i gang med, men også i høj grad klæde dig på til at integrere Ayurvedaen som en del af dit daglig liv. De Ayurvediske teknikker og principper bliver gjort tilgængelige, så livet med ayurvedaen ikke slutter bare fordi retreatet gør.
Eventuelt afsluttes der med blid udstrækning og/eller yoga nidras for at afslutte dagen på bedst vis.
Vi spiser sammen om aftenen.

TYPISK DAGSPROGRAM:
kl. 06.00-08.00 Morgenyoga og meditation
kl. 08.00-10.00 Morgenmad
kl. 10.00-15.00 Ayurveda behandling og tid til refleksion, læsning, strand og andet (frokost inkl.)
kl. 15.00-19.00 ’Fri leg’ og måske en agurkelemonade-sundowner 😊 Nogle eftermiddage vil der være workshop med Stine eller måske en lille udflugt
kl. 19.00 De, som har lyst, spiser fællesmiddag

15. DAGKovalam strand: Morgen yoga og dagen fri til afslapning

Den sidste dag ’nøjes’ vi med morgenyogaen, hvor vi lige så stille tuner ind på afskeden og mærker hvad, der er rykket i krop og sind. Resten af dagen er din egen til en sidste badetur, lidt shopping, forkælelse med en omgang pedicure eller blot timer på langs under en parasol på en strandseng med en god bog.

Om aftenen spiser vi igen sammen inden vi lige over midnat bliver kørt til Trivandrum lufthavn fyldt med ny viden, energi og forhåbentlig glæde og gå-på-mod til livet.

16. DAGAfrejse Trivandrum – København

Så går turen hjemad igen, og med i bagagen er forhåbentlig en større forståelse af dig, din krop og dit sind samt et par ideer til hvordan du vedligeholder dig selv bedre og med større glæde.

Efter hjemkomstAyurveda i dagligdagen

Efter hjemkomst får du adgang til en 2 timers online workshop med Stine om mad, og om, hvordan du kan integrere ayurvediske spise principper i din dagligdag – uden for meget besvær.

AYURVEDISK YOGA RETREAT MED STINE BRINK

PRIS

Fra 21.900 kr. ALL INCLUSIVE & med forløb før- og efter rejsen

1. sal – dobbeltværelse: 21.900 kr./enkeltværelse: 25.900 kr. *UDSOLGT*
2. sal – dobbeltværelse: 22.900 kr./enkeltværelse: 26.900 kr.
3. sal – dobbeltværelse: 23.900 kr./enkeltværelse: 28.900 kr. *UDSOLGT*

Aircondition (anbefales ikke) + 130 kr. pr. nat pr. værelse. Alle værelser er med loftsvifter.

Prittwi hotel ligger lige bag ved Agastyaa Ayurveda klinik og er omgivet af en stor, smuk have. Tre etager (elevator) og yoga shala. Alle værelser med eget bad/toilet samt privat balkon. Grøn udsigt fra 1. sal, 2. sal have, palmetræer og måske kig til vand og fra 3. sal. hævet over palmetræerne og stort kig til vand. Inkluderet i værelsesprisen er ’herbal bath’ efter ayurvedisk behandling.

Rejsen gennemføres ved minimum 10 og maksimum 16 deltagere.

Alt dette får du på ayurvedisk yoga retreat til Sydindien:
  • Fly København – Trivandrum t/r & lufthansskatter og afgifter pt
  • Lokal transport til hotel t/r
  • 15 overnatninger på Prittwi
  • Ayurvedisk, vegetarisk helpension alle dage
  • 13 ayurveda behandlingsdage på Agastyaa Heritage Clinic, som ledes af Dr. Unni
  • 13 morgen yoga sessioner med Stine
  • Guidance før, under og efter rejsen
  • Workshops med Stine
  • Seminar om ayurveda af Dr. Unni
  • Personlig konsultation hos Dr. Unni i løbet af dit ayurveda behandlingsforløb
  • 2 spa behandlinger (ansigtsmassage og reflexology fod massage)
  • 2 akupunktur behandlinger

Ikke inkl.: Forsikringer, visum, fakturagebyr 90 kr. og frivilligt bidrag til NGO 7 kr. & alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte og drikkepenge.

Alle rejser, vi udbyder, er omfattet af pakkerejseloven, dækket af rejsegarantifonden og produktansvarsforsikring.

LÆS MERE OM AYURVEDA BEHANDLINGER HER

SE ALLE VORES AYURVEDA REJSER HER

ganesh