Det store Himalaya eventyr – Himalaya rejse til Indien, Bhutan & Nepal

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

DET STORE HIMALAYA EVENTYR – Indien, Bhutan & Nepal

0
BJERGTAGENDE REJSE PÅ VERDENS TAG
Fra36.400 kr.
BJERGTAGENDE REJSE PÅ VERDENS TAG
Fra36.400 kr.
Dit navn*
Telefonnummer*
Email adresse*
Din forespørgsel*
Gem på ønskelisten

Tilføjelse af turen til ønskelisten kræver en konto

6353

Hvorfor rejse med os?

  • Nyd godt af 30 års erfaring med unikke rejser til det indiske subkontinent
  • Vi kender både smutvejene og hvad der er en omvej værd
  • Du får professionel, kompetent og ærlig rådgivning

Har du spørgsmål?

Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 17 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.

33 117 117
mail@gracetours.com

18 dage
Året rundt
København
Bagdogra, Indien // Paro, Bhutan // Kathmandu, Nepal
Individuelt tilpasset rejse
Rundrejse

Drømmen om at rejse på langs af Himalaya er inspirationen for denne bjergtagende rejse, der starter på den indiske side af Himalaya bjergene, og tager jer gennem Bhutan og videre til Nepal. Det hele emmer af eventyr og gamle karavaneruter, af tæt jungle og høje bjerge, af buddhistiske tzonger og hinduistiske templer, af elefanter og næsehorn, af kultur og natur i skønsomt og varieret mål.

LÆS MERE

I starter jeres Himalaya eventyr i Darjeeling med five o’clock tea og ’old world charm’, det lille toy train der slider sig op ad bjergsiderne og store buddhistiske klostre. I forbjergene til Himalaya bjergkæden ligger nogle af Indiens bedste nationalparker, hvor de en-hornede næsehorn græsser mens flokke af aber muntrer sig i trækronerne. I bliver taget med på jeep safari i Jaldapara nationalpark, inden kursen bliver sat nordover til Bhutan. Her rejser I over bjerge og bakkerygge til dybe dale med frodige terrassemarker placeret på enorme skråninger. Smukke vandfald og klare floder snor sig rundt i det frugtbare landskab med rododendronskove og jacarandatræer i lilla og blå nuancer. Landet er fyldt med fæstningsværker, klostre og dzongs, bygget uden brug af søm og tegninger, men efter gamle traditioner. Blafrende farverige bedeflag, spindende bedemøller, smørlys og røgelse blander sig med munke og nonners bønner og fortæller om landets rige buddhistiske traditioner.

I flyver til Nepal på en af verdens måske smukkeste ruter over Himalaya og lander i karismatiske Kathmandu. Oprindeligt var der tre kongedømmer i Kathmandu dalen, men i dag er de nærmest smeltet sammen til én by. I skal med til Patan Durbar Square, til Bhaktapurs templer, til den levende gudinde og til Kathmandus stupaer. Fra hinduistiske kali templer til tibetanske stupaer, fra oldtidens historiske kulturarv til det ultramoderne, og fra momos til espressobarer – Kathmandu har det hele, hvor I slutter af i en af vores yndlingsbyer.

18 intense dage, hvor sceneriet, naturen og kulturen skifter form og udtryk. Det her er turen for jer, der gerne vil opleve alt det bedste som regionen byder på og ikke blot de mest populære steder – og her er ikke gået på kompromis med indholdet for at spare på prisen.

Rejsen er stort set all inclusive på nær et par måltider i Kathmandu, hvor vi synes I skal have rum til at udforske det gode lokale køkken.

ESSENSEN AF REJSEN

CREMEN AF HIMALAYAS MANGE FACETTER.
FRODIGE TEPLANTAGER & PRÆGTIGE TINDER.
NATIONALPARK, URSKOV & MANGFOLDIGT DYRELIV.
BJERGTAGENDE DALE & PANORAMAUDSIGTER I HØJLANDET.
BUDDHISME, BLAFRENDE BEDEFLAG & PILGRIMME.
KLOSTRE, STUPAER & GYLDNE TEMPLER.
VIDUNDERLIGT KUNSTHÅNDVÆRK, HELLIGDOMME & KULTUR.
DET STORE HIMALAYA EVENTYR.

PROGRAM

DAG 1Afrejse Danmark – klar til nye eventyr

Fly fra København til Bagdogra m/flyskifte undervejs. Forplejning inkluderet ombord.

DAG 2Bagdogra – Darjeeling: Eftermiddagste med udsigt til grønne teplantager

Når I ankommer til Bagdogra venter jeres chauffør og kører jer op til Darjeeling. Her bliver I indkvarteret i en smuk bungalow på en arbejdende teplantage.

Darjeeling er ofte kaldt verdens te hovedstad, og plejede at være den vigtigste base for alle tidligere Everest ekspeditioner. Om sommeren tog englænderne herop, når det blev for varmt og fugtigt i Calcutta, og de flyttede hele west bengalens administration med herop for at lede landet fra en kølig bjergtop fremfor i heden nede på sletten. Darjeeling distriktet består af Darjeeling, Kurseong og Kalimpong, selve byen ligger på en stejl skråning og næsten uanset hvor du befinder dig, er der en smuk udsigt til bjergene og de grønne teplantager. Mest interessant er måske The Himalayan Mountaineering Institute oprettet af Tenzing Norgay, der med Edmund Hillary var først på toppen af Mount Everest, samt den tibetanske flygtningelejr, The Mall og den farvestrålende basar. Naturligvis må I her nyde “five o’ clock tea” med ægte Darjeeling te.

I overnatter i Darjeeling.

DAG 3Darjeeling: Oplevelser rundt i byen og på tur med damptog

I bliver taget med på bytur i Darjeeling og besøger blandt andet Peace Pagoda, Himalaya Zoo, Himalaya Mountaineering Institute, Everest Museum, Mahakal tempel og den tibetanske flygtningelejrs ’self help craft center’. I besøger også Sampten Choling-klosteret i Ghoom, oppe i 2.400 meters højde. Klostret, der er fra 1875, kan huse omkring 60 munke, her finder I en fire en halv meter høj buddha-figur foruden nogle sjældne buddhistiske manuskripter. Som alle buddhistiske klostre er det en fryd for øjet, med slyngede dragerelieffer, takker, udskæringer og krummelurer i alverdens farver. Her i Ghoom stiger I ombord i det såkaldte toy train, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det lille dampdrevne tog kører på den godt 80 kilometer lange strækning mellem Darjeeling og Siliguri, ad et togspor der blev anlagt 1879-81, og som går fra 100 meter over havet i Siliguri til 2.200 meter over havet i Darjeeling.

I overnatter i Darjeeling, morgenmad inkluderet.

DAG 4Darjeeling – Jaldapara National Park: Urskov og mangfoldigt dyreliv

I kører ned fra højderne til Jaladapara National Park, og bliver indkvarteret, hvis muligt, på lodgen inden i parken ellers på lodgen ved udkanten af parken. Om eftermiddagen bliver I taget med på jeep safari inde i parken.

Jaldapara Wildlife Sanctuary er en beskyttet park beliggende ved foden af det østlige Himalaya i Alipurduar ved bredden af Toras floden. Jaldapara blev erklæret et ’Sanctuary’ i 1941 for at beskytte den store variation af flora og fauna, især de asiatiske et-hornede næsehorn, et dyr der er truet af udryddelse. Skoven er hovedsageligt savanne med masser af højt elefantgræs. Næst efter Kaziranga National Park i Assam er Jaldapara det sted med flest næsehorn i Indien. Man kan dog også være heldig at se den bengalske tiger, elefanter, et utal af hjortearter; sambhar hjorte, gøende hjorte, plettede hjorte og vildsvin hjorte samt vildsvin og bisonokser. Jaldapara er også et paradis for fuglekiggere og et af de meget få steder i Indien, hvor den bengalske florican er at finde. De andre fugle der findes her er; guyanatopørn, pallas’ havørn og shikra, foruden junglehøns, agerhøns, påfugle og mindre næsehornsfugl. Pytonslanger, varaner, kobra, gekkoer og ca. 8 arter af ferskvandsskildpadder er også fundet her.

I overnatter i Jaldapara, helpension inkluderet.

DAG 5Jaldapara Nationalpark: Jeep safari

Dagen starter med jeep safari i Jaldapara National Park, der er hjemsted for mange forskellige arter af pattedyr og krybdyr. Senest har opdagelsen af en helt ny frøart, chlapata frøen, vakt opmærksomhed blandt biologer. Senere venter en safari på elefantryg, hvis muligt, det afgøres af parkmyndighederne, og ellers endnu en jeep safari. Området er desuden beboet af forskellige urskovsstammer som fx rabha-, mech- og rajbansi stammen. Egnen er omgivet af Bania floden mod syd og gamle te plantager mod øst. Inde i urskoven kan man også finde ruinerne fra et gammelt fort, bygget i det 5. århundrede, der siges at være blevet bygget af sagnkongen Nala.
Om eftermiddagen kan I tage på en landsbyvandring – eller hvis I bor inde i parken, kan I slå jer ned på verandaen og nyde synet, af de dyr der kommer til vandhullet i løbet af eftermiddagen.

I overnatter i Jaldapara, helpension inkluderet.

DAG 6Jaldapara – Phuentsholing – Thimphu: Turen går nu til Bhutan

Efter at have krydset grænsen til Bhutan, bliver I modtaget af jeres bhutanesiske værter, der kører jer den smukke tur fra lavlandet op i bjergene til Bhutans hovedstad Thimphu. Thimphu ligger i en skovklædt dal, spredt udover en bjergskråning på bredden af Thimphu-floden. Efter indkvartering, bør I vandre lidt rundt i byens gader og stræder – både for at nyde Bhutans hyggelige og charmerende hovedstad, men også for langsomt at blive tilpasset de nye højder.

I overnatter i Thimphu, morgenmad og aftensmad inkluderet.

DAG 7Thimphu: På opdagelse i hovedstaden

I har hele dagen til at gå på opdagelse i Bhutans lille hovedstad, hvor landets eneste trafiklys står, dog finder det meste af trafikken vej ved at blive dirigeret rundt af hvidhandskede politibetjente. Byen ligger omgivet af grønne nåletræsbjerge, og de hvidkalkede huse med grønne og røde tage står fint til bhutanernes farverige påklædning. De traditionelle klædedragter bliver båret af både mænd og kvinder og findes i alle farver og mønstre som også afspejler rang. Byen er centrum for landets regering, religion og handel, og er et unikt eksempel på, hvordan den moderne udvikling går hånd i hånd med århundrede gamle traditioner. Byen er hjemsted for den kongelige familie, embedsmænd, udlændinge og munke, og blev først i 1961 landets officielle hovedstad.

I besøger Memorial Chorten, indviet af landets 3. konge, Jigme Dorji Wangchuck, som et symbol på verdensfred og velstand. Malerierne og statuerne indenfor giver et indblik i buddhistisk filosofi, og udenfor oplever I det religiøse liv udfolde sig, når unge som ældre går rundt om Chorten, alt imens de fremsiger mantraer og bønner. Herfra tager I videre til et landbrug, der avler Bhutans nationaldyr, takinen, der lever frit i den østlige del af landet. Der findes flere myter om dette særprægede dyr. En af dem fortæller, at efter en hellig mand havde spist sin mad, lagde han et gedehoved mellem knoglerne fra en ko, inden han beordrede dyret til live igen. Det blev så dyrets skæbne at have et gedelignende hoved og en kos krop. I besøger tekstilmuseet, der har en samling af bhutanesiske dragter, en fabrik der fremstiller papir og et nonnekloster. Klostret ligger lidt uden for byen i smukke omgivelser, hvor I har et flot udsyn ud over dalen og Wangchu floden. Dagen slutter af med, at I besøger det imponerende Tashi Choedzong, der ligger på bredden af Wangchu floden. Tashichho Dzong blev bygget i 1641 af Zhabdrung Ngawang Namgyal og rekonstrueret i 1962 af den afdøde konge Jigme Dorje Wangchuck. I dag huser bygningen den nuværende kongefamilie samt Bhutans regering og administration.

I overnatter i Thimphu, helpension inkluderet.

DAG 8Thimphu – Punakha: Op i højlandet

Fra Thimpu-dalen fortsætter turen ad snoede veje op i højlandet til landets gamle hovedstad – i dag vinterresidens for den bhutanesiske kongefamilie. Undervejs passerer I Dochula-passet i 3.000 meters højde. I klart vejr har I panoramaudsigt ud over det østlige Bhutan og Gangkar Punsum, der med sine 7.550 meter er landets højeste bjerg. I kører igennem skove med rododendronbuske og nåletræer og ned til Punakha-dalen, hvor vegetationen skifter til regnskov. Undervejs stopper I ved Chimi Lhakhang klostret, bygget i det 15. århundrede af lama Drukpa Kuenley, bedre kendt som ”den vanvittige munk”. Templet er et frugtbarhedstempel, og hele bygningen er dekoreret med fallossymboler. Turen dertil foregår til fods gennem frodige grønne marker med ris og bambus – og I spiser frokost på vejen. Nede i dalen besøger I Pungtang Dechen Photrang Dzong, ”Lyksaglighedspaladset”, der er et unikt eksempel på bhutanesisk arkitektur. Paladset ligger på en lille ø omgivet af to floder, henholdsvis Mo Chhu og Pho Chhu. Det er både det næstældste og det næststørste i Bhutan med en stor samling af relikvier af buddhistiske helgener. Paladset er blevet ødelagt adskillige gange, men hver gang genopbygget. Kommer I dertil i foråret, kan I nyde det spektakulære syn af jacarandatræernes kroner, med smukke lilla og blålige blomster, omkranse bygningen.

I overnatter i Punakha, helpension inkluderet.

DAG 9Punakha: På tur til fods

Efter morgenmaden kører I nord for Punakha-dalen, hvor I fortsætter til fods til Khamsum Yueley Namgyel Chorten. Chorten er bygget i 1999 af dronningenmoderen, Ashi Tshering Yangdon Wangchuck, for at beskytte landet og som et symbol på universel fred i verden. Oppe fra Chorten er der en fantastisk udsigt ud over Punakha-dalen. Turen ned går gennem frugtbart landsbrugsland, hvor bønderne dyrker appelsiner, bananer, ris og andre afgrøder.

I overnatter i Punakha, helpension inkluderet.

DAG 10Punakha – Thimphu – Paro: Dochula passet og prægtigt landskab

Dagen begynder med en tur rundt i det smukke område, inden I kører tilbage til Paro – igen via Dochula passet. Ude i det fjerne ligger de prægtige tinder, og bedeflagene svajer i vinden og spreder de bønner, der står skrevet på dem. Smukt ser det ud, og lige så smukt er det at køre nedad mod dalen, hvor vegetationen igen skifter. I spiser frokost i Thimphu, inden I kører videre mod Paro.

I overnatter i Paro, helpension inkluderet.

DAG 11Paro: Klostre og bjergvandring

Dagen i dag bruger I at opleve det mest berømte og fascinerende kloster, Taktsang, der ligger på en bjergskråning som en ørnerede i næsten 3.000 meters højde. Klostret kaldes også for ”Tigers Nest”, og er et af de helligste steder i landet, fordi Guru Rinpoche mediterede her i en grotte i det 8. århundrede. Det fortælles, at guruen fløj dertil på en huntiger, deraf navnet ‘Tigers Nest’. Senere er der bygget et kloster på stedet. Det tager cirka halvanden time at vandre op til en lille café, der ligger ca. halvvejs og hvor forfriskninger venter. Allerede her har I en imponerende udsigt op mod klostret og ud over området. Ønsker I at gå videre op, er belønningen en storslået udsigt. På tilbagevejen besøger I endnu nogle af de ældste klostre, Kichu, bygget af den tibetanske konge, Songtsen Gampo i det 7. århundrede, samt Drugyel klostret. Efter en hel dag med bjergvandringer, er det blevet tid til afslapning med en hyggelig slentretur i Paro by.

I overnatter i Paro, helpension inkluderet.

DAG 12Paro – Kathmandu – Dhulikhel: Med fly til Nepal

I bliver kørt til lufthavnen for afrejse tidlig morgen, og tager afsked med det sagnomspundne og smukke land for at tage til endnu ét, Nepal. Ca. en time senere lander I i Nepal, hvor I bliver modtaget ved ankomsten og kører herefter til Dhulikhel, ca. en times kørsel fra Kathmandu. Her bliver I indkvarteret på et dejligt hotel med en skøn udsigt til Himalaya bjergene.

Resten af dagen er fri på egen hånd – nyd bjergene og den lille newari landsby.

Dhulikhel har i århundreder været et vigtigt handelscenter på den rute, der forbinder Nepal med Tibet. Hvor folk fra Nepal rejste til Tibet for at bringe salt og guld med hjem, tog tibetanerne hvert år med deres fåreflokke til Nepal under Dashain, den største hinduistiske festival. Hér købte de chili og andre daglige fornødenheder, inden de vendte tilbage til Tibet. Dengang var det en hel dagsrejse fra Kathmandu til Dhulikhel, hvor de kunne få mad, vand og overnatte, inden de skulle den strenge vej over Himalaya.

I overnatter i Dhulikhel, morgenmad inkluderet.

DAG 13Dhulikhel: Solopgang over Himalaya

De snedækkede bjerge set fra Dhuklikhel er en af hovedattraktionerne her, så I starter dagen tidligt for at se den spektakulære solopgang over Himalaya, hvis vejret er klart. Senere op ad dagen kan I opleve at en blå ’tåge’ dækker den nedre del af bjergene, så de nærmest synes at flyde i luften.

Om eftermiddagen går I op til Namo Buddha Stupa, en af de vigtigste og helligste buddhistiske helligdomme i Nepal. Det er en let og smuk vandretur på en lille times tid hver vej.

I overnatter i Dhulikhel, morgenmad inkluderet.

DAG 14Dhulikhel – Bhaktapur: Bytur med kultur, templer og kunsthåndværk

I kører fra Dhulikhel ned i Kathmandu dalen til Bhaktapur, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste grundet byens rige kultur med velbevarede templer og vidunderligt kunsthåndværk. Byens templer er unikke med mange udførlige udskæringer og finesser i træ, sten og metal. Bhaktapur byder også på noget af Nepals fineste arkitektur. Fra det 14. til det 16. århundrede, da Bhaktapur havde sin storhedstid, var den hovedstad for hele Malla-kongeriget, i dag rangerer den som tredje største by i Kathmandu-dalen. Ved ankomsten bliver I indkvarteret på et hyggeligt lille hotel midt i byen.

Efter check-in tager I på bytur i Bhaktapur, som på trods af jordskælv og hyppige genopbygninger har beholdt sin middelalderlige charme. Her holdes traditionerne i hævd, og det daglige liv er stadig centreret omkring de gamle vandtanke, der er bygget for at opbevare rent vand til at drikke, vaske sig i og foretage religiøse ceremonier. Den dag i dag fungerer disse vandtanke som landsbyernes sociale samlingspunkt. Indbyggerne i Bhaktapur er hovedsaligt bønder eller kunsthåndværkere som pottemagere, smede eller træskærere. Deres produkter er handelsvarer, der har ernæret byens indbyggere helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor varerne blev handlet på ruten mellem Tibet og Indien. I Bhaktapur er én af de store attraktioner Changu Narayan Temple med gudeørnen, Garuda, der er i færd med at konsumere en slange. Templet hævdes at være dalens ældste, og den inskription, der findes på en af stensøjlerne, er med sikkerhed den ældste steninskription, der er blevet fundet i Nepal. Her finder I også den berømte Garuda-statue fra det 5. århundrede, som knæler foran tempelindgangen, samt den vidunderlige 10-armede Vishnu fra samme periode.

I overnatter i Bhaktapur, morgenmad inkluderet.

DAG 15Bhaktapur – Kathmandu: Templer, guddomme og asketer

Efter morgenmaden fortsætter I turen ind mod Kathmandu og besøger undervejs Boudhanath og Pashupatinath. Engang var Boudha et kongerige i kongeriget. Juvelen i dens krone var dengang – og er stadig – Boudhanath Stupa. I Boudha har Chini lamaerne gennem 3 inkarnationer siddet på guvernørposten og ageret som mellemmænd mellem den nepalesiske regering og tibetanere, der rejste frem og tilbage til Indien som pilgrimme. Fra midten af det 19. århundrede og frem til den tredje Chini Lamas bortgang i 1982, var disse lamaer substantielle i at forøge Boudhanaths religiøse og sociale betydning. I besøger også det vigtigste hindutempel i Nepal. Det hedder Pashupatinath (Herren over dyrene) og er landets beskytter. Det er et fascinerende tempelkompleks med mange arya ghats (kremationspladser) ved bredden af Bagmati-floden. Det mest imponerende er hovedtemplet med dets tag i Pagoda-stil og i forgrunden den 300 år gamle bronze Nandi, som er Shivas tyr. Templet huser også den 2 meter høje lingam (Shivas falliske symbol), som har et ansigt på hver af de fire sider. Denne lingam menes at være fra det 14. århundrede og er ét af de vigtigste pilgrimssteder for tilbedere af guden Shiva fra hele verden. Festivalerne Teej (kvindernes festival) og Maha Shivaratri (Shivas nat) samler i titusindvis af pilgrimme, men det er Naga Sadhuerne (de nøgne asketer) som får størst opmærksomhed med deres frygtindgydende udseende. De er splitternøgne, smurt ind i aske og med lange dreadlocks.

Efter en spændende dag i Kathmandu bliver I indkvarteret på jeres hotel.

I overnatter i Kathmandu, morgenmad inkluderet.

DAG 16Kathmandu: Besøg i Patan by

I dag besøger I Patan. Oprindeligt var Kathmandu 3 kongeriger/byer (Kathmandu, Patan (eller Lalitpur, som det hed engang) og Bhaktapur). Patan er den ældste af de tre byer i Kathmandu-dalen, og det er sandsynligvis en af de ældste buddhistiske byer i verden. Den ligger på et plateau over Bagmati-floden. Byens form blev oprindeligt designet som det buddhistiske Dharma-chakra (Wheel of Righteousness). De fire gravhøje er populært kendt som Ashoka stupaer. Ifølge legender siges det, at den indiske kejser Ashoka sammen med sin datter besøgte Patan i år 250 f.Kr. og opførte fem Ashoka stupaer. Fire stupaer ligger på omkredsen af Dharma-Chakra og en i midten af Patan. Der er mere end 1.200 buddhistiske monumenter i forskellige former og størrelser spredt i og omkring byen. Det tidligere kongelige paladskompleks er centrum for Patans religiøse og sociale liv og huser et museum, der indeholder en bred vifte af bronzestatuer og religiøse genstande. Eftermiddagen er fri til at udforske Kathmandu på egen hånd.

I overnatter i Kathmandu, morgenmad inkluderet.

DAG 17Kathmandu: Oplevelser i Nepals hovedstad

I dag er dagen, hvor resten af hovedstadens største seværdigheder skal udforskes. I besøger Kathmandus Durbar Square, som summer af liv og er byens mest populære turistattraktion – og på Verdensarvslisten. Det er her, at kongerne blev kronet og tilbedt. Torvet har flere end 50 monumenter, hvoraf det mest berømte er Kumari Bahal, det overdådigt dekorerede hjem for den kongelige Kumari, samt den levende gudinde, som er en manifestation af gudinden Durga, i form af en lille menneskepige, som er særligt udvalgt til den prestigefyldte opgave. I kan også besøge Jagannath Mandir, et tempel fra det 14. århundrede og det ældste i området. I templets trappetrin er indgraveret inskriptioner på mange sprog. I kan vælge at se Telaju Mandir, ét af de største og fineste templer i hele dalen. Det er dedikeret til værtsguden for den kongelige familie, Taleju Bhawani, en arrig form af gudinden Durga, der engang krævede blodige menneskeofringer. For at få et pust af et mere moderne Nepal kan Freak Street besøges, det var det berømte hippie-hang-out i de sene tressere og tidligere halvfjerdsere. Her mødtes rejsende fra hele verden. I dag er hippierne for længst forsvundet, men gaden har bevaret sit navn, og der er enkelte steder, som stadig afspejler den svundne æra.

Swayambhunath er én af de ældste og mest respekterede helligdomme i landet. Den store hvide kuppel og det glimtende gyldne spir, samt de altseende øjne, er ikke kun dalens landemærke, men også Nepals vartegn. Denne stupa (buddhistisk helligdom) er et yndet pilgrimsmål. Buddhas fødselsdag, Det Tibetanske Nytår samt Gunla, som er en månedlang festival, fejres her med pomp og pragt. I kan komme op til helligdommen ved at klatre de 365 trin op ad bjergsiden, eller I kan vælge at køre ad den kringlede vej på den anden side af bjerget. Der findes også mange andre templer i komplekset, hold især øje med det mystiske Shantipur tempel, som siges at være beboet af tantra-dyrkeren Shantikar Acharya, hvis meditation har holdt ham i live siden det 8. århundrede. For nyligt er der også tilbygget en gigantisk næsten 30 meter høj Buddha-statue. Eftermiddagen er fri på egen hånd.

I overnatter Kathmandu, morgenmad inkluderet.

DAG 18Hjemrejse Kathmandu – København

Så går turen hjemad igen med bagagen fuld af oplevelser og indtryk.

Morgenmad inkluderet samt forplejning ombord på fly.

PRIS

36.400 kr. for 18 dage

Per person i delt dobbeltværelse
Valgfri afrejsedato året rundt
Individuelt tilpasset rejse som kan designes efter dine behov og drømme

Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hotel på bookingtidspunktet

Alt dette er inkluderet i rejsen:

  • Fly København – Bagdogra // Paro – Kathmandu // Kathmandu – København på økonomiklasse inkl. skatter & afgifter pt
  • Ophold på nævnte hoteller i delt dobbeltværelse på gode heritage hoteller, eco camps og luksus farm stays
  • Helpension i Indien og Bhutan
  • Morgenmad i Nepal
  • Turistskat fastsat af den bhutanesiske regering
  • Al transport som nævnt i egen bil med chauffør
  • Lokal engelsktalende guide på hele turen i Indien og Bhutan
  • Lokal engelsktalende guide på ture nævnt i Nepal
  • 2 halvdags jeep safari i Jaladapara Nationalpark
  • Toy train billet
  • Entré til seværdigheder besøgt på guidede ture
  • Visum til Bhutan
  • Pris er eksklusiv:Forsikringer, visum til Indien og Nepal, fakturagebyr 90 kr. og frivilligt bidrag til NGO 7 kr. & alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte og drikkepenge.
  • Alle rejser, vi udbyder, er omfattet af pakkerejseloven, dækket af rejsegarantifonden og produktansvarsforsikring.
Ganesh
We are using cookies to give you the best experience. You can find out more about which cookies we are using or switch them off in privacy settings.
AcceptPrivacy Settings

GDPR