De store religioner, klosterliv og ayurveda – Rejs med Grace Tours

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

INDIEN & NEPAL – de store religioner. klosterliv. ayurveda.

0
3 UGERS FORTRYLLELSE & FORDYBELSE
Fra29.800 kr.
3 UGERS FORTRYLLELSE & FORDYBELSE
Fra29.800 kr.
Dit navn*
Telefonnummer*
Email adresse*
Din forespørgsel*
Gem på ønskelisten

Tilføjelse af turen til ønskelisten kræver en konto

7943

Hvorfor rejse med os?

  • Nyd godt af 30 års erfaring med unikke rejser til det indiske subkontinent
  • Vi kender både smutvejene og hvad der er en omvej værd
  • Du får professionel, kompetent og ærlig rådgivning

Har du spørgsmål?

Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 16 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.

33 117 117
mail@gracetours.com

21 dage
Året rundt
København
Varanasi, Indien // Kathmandu, Nepal
Individuelt tilpasset rejse
Rundrejse / Ayurveda

Turen for jer der gerne vil fordybe jer, men også gerne vil opleve det hele. Udforsk Varanasi, hvor hinduismen intenst og naturligt smelter sammen med hverdagen og livets store øjeblikke. Bo med nonnerne i Kathmandu, hvor kultur, historie og religion vælter ind over hinanden. Og find roen med yoga og ayurveda ved den smukke Begnas sø med Himalaya bjergene som bagtæppe.

LÆS MERE

Rejsen starter i Varanasi, hvor en tidlig morgen på Ganges floden, når solen stiger op mens byen vågner, bønner bedes og der bades i floden, er en magisk oplevelse og et af vores personlige favorit momenter.

Herfra fortsætter I op til Kathmandu, byen hvor de tre kongedømmer med tiden er blevet til en stor organisk by, med masser af karakter og karisma. De hellige mænd i Pashupatinath templet holder byens vigtigste hindu tempel i gang, buddhisterne går deres daglige kora rundt om stupaerne, hvor dagligdagen ubesværet rummer historiens vingesus. I bor ganske specielt midt i det hele, i Boudha, hos de buddhistiske nonner på Tek Chok Ling klosteret. Et unikt og gæstfrit indblik i en ellers lukket verden, hvor der er plads til både morgen puja i templet og til at udforske byens mange facetter. Turen sluttes af ved den smukke og fredfulde Begnas sø, hvor en uges yoga og ayurveda venter. Den perfekte fredfyldte oase, til at give næring til din krop med revitaliserende og balancerende ayurveda behandlinger. 

ESSENSEN AF REJSEN

SOLOPGANG PÅ GANGES FLODEN MED BADENDE PILGRIMME & TEMPLER.
BUDDHISTISK FORDYBELSE & PILGRIMSMÅL.
UNIKT INDBLIK I NONNELIVET PÅ TEK CHOK LING KLOSTERET.
TID TIL REFLEKSION, RO & FORDYBELSE.
YOGA & AYURVEDA MED HIMALAYAS TINDER SOM BAGTÆPPE.
7 DAGE MED PERSONLIGE AFSTEMTE AYURVEDA BEHANDLINGER.
NÆRENDE & VELSMAGENDE VEGETARISK MAD.
BJERGTAGENDE NATUROPLEVELSE.

PROGRAM

DAG 1Afrejse Danmark – klar til nye eventyr

Afrejse fra København m/flyskifte undervejs. Forplejning ombord er inkluderet.

DAG 2Delhi – Varanasi: Ankomst og sejltur på Ganges floden ved solnedgang

I flyver til Delhi og, efter et par timers transit, videre til Varanasi.
Jeres chauffør venter ved ankomsten og kører jer til jeres Hotel, der ligger lige ned til Ganges floden ved Assi Ghat.
Sidst på eftermiddagen hentes I på hotellet og tages med ned til floden, hvor I sejler ud for at se Arti ceremonien ved solnedgang.

I overnatter i Varanasi.

DAG 3Varanasi: Solopgang, pilgrimme og gyldne templer

Før daggry forlader I hotellet for, i det fløjlsbløde mørke, at sejle ud på floden og opleve solens stråler løfte sløret for et enestående panorama af liv, mens pilgrimme bader ved de gyldne templer og ligbålene tændes. For mange Asien farere står erindringen om en sådan morgen på Ganges som den største oplevelse i deres liv.

Efter sejlads og morgenmad tager I på en bytur gennem den gamle bydels snævre og krogede gader, hvor I må vige for de hellige køer. I skal blandt andet aflægge besøg hos et af de silkevæverier, som byen i årtusinder har været kendt for, samt Benares Hindu Universitet, der er opført i en fem kilometer bred park. Ikke langt derfra ligger Tulsi Manas Templet og Abetemplet, hvor aber i hundredvis myldrer rundt.

I overnatter i Varanasi. Morgenmad inkluderet.

DAG 4Varanasi – Sarnath: Buddhistisk pilgrimsmål – Buddhas første prædiken

Efter morgenmaden bliver I kørt til Sarnath beliggende lidt udenfor Varanasi. Da Buddha havde modtaget sin store oplysning under træet i Bodh Gaya, kom han i tvivl. Skulle han forholde sig tavs eller udbrede sin erkendelse? Han vendte tilbage til Sarnath og holdt her sin første prædiken. I dyreparken satte Buddha lærens hjul (‘Wheel of the Dharma) i gang, og stedet er i dag sammen med den 34 meter høje stupa et vigtigt pilgrimsmål for Asiens buddhister, der rituelt vandrer rundt om kolossen under fremsigelse af bønner på talrige sprog. Med sin intense stemning efterlader Sarnath et helt særligt og varigt indtryk.

I overnatter i Varanasi. Morgenmad inkluderet.

DAG 5Varanasi – Kathmandu: Indkartering indenfor klosterets mure

Dagen i Varanasi er jeres egen – drys ned til floden endnu en gang eller besøg de sidste templer. Sidst på eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og kørt til Varanasi lufthavn. Afrejse med aftenfly til Kathmandu.

Ved ankomst bliver I hentet i lufthavnen og kørt direkte til Tek Chok Ling nonneklosteret i Boudha, hvor I vil blive indkvarteret i Dondrup Guesthouse – indenfor klosterets mure. Herfra bliver I er en del af nonneklosterets dagligdag. Det er en sand oase midt i byens travlhed og støj og ligger lige ved siden af Boudhanath Stupa, der tiltrækker pilgrimme fra det meste af det buddhistiske Himalaya.

Der er et væld af små butikker tæt ved Stupaen, som ikke kun sælger traditionelle håndværk, men også tilbyder en bred vifte af tjenester, såsom skræddere, vaskeri og renseri, frisører, spa og massage, internettjenester og vekselerere. Her finder I et stort udvalg af restauranter og caféer – prøv Meze eller Guru’s Curry på Stupa View, som serverer store momos lavet på Double Dorje, lækker pizza på Road House Cafe, eller spansk køkken på La Casita.

Indlagt i rejseprogrammet er valgfrie ture til Stupaen, til Pashupatinath eller til Kopan eller Pullahari Gompa. Alle de udflugter foregår på gåben. Til jer, der kan lide at vandre, kan udflugten til Pullahari forlænges med besøg til f.eks. Nagi Gompa (en rask tur på ca. 2,5 time op og 1,5 time ned). Det er også muligt at få massage på en af de lokale klinikker, som også har sauna.

I overnatter i Kathmandu. Morgenmad og aftensmad inkluderet.

DAG 6 – 11Kathmandu: Søg fordybelse i klosteret og få mættet nysgerrigheden i de mange smukke templer og områder

Dagene i klosteret starter med “wake-up gong” kl. 04.30, derefter er der dagens første puja, hvor nonnerne beder og reciterer de hellige, buddhistiske skrifter.

Morgenmad er kl. 07.00 og næste session starter ved 9-tiden og slutter inden frokost som er ca. kl. 11.15-11.30

Efter frokosten er der lidt pause og undervisning i mindre grupper – f.eks. mandala maling eller undervisning i tibetansk – eller I har mulighed for at tage med på en tur. Turen kan for eksempel gå til Pashupatinath, der er Nepals største tempelkompleks, Kopan, Pullahari eller på en heldags træk til Nagi Gompa.

Eftermiddags-puja starter kl. 16.30 og slutter inden aftensmaden kl. 18.00

Om aftenen er der recitationer eller en bestemt praksis, som har med de forskellige ugedage at gøre. For eksempel er der hver tirsdag lüjong – en særlig slags yoga – som Khenpo Rinpoche har udviklet til sine elever. Ofte er der undervisning i dans og sang. Hver onsdag synger og danser nonnerne foran deres Gurus vindue.

Dagene slutter ved 21.30 tiden.

De forventer ikke nødvendigvis at I deltager i hele dagsprogrammet alle dagene, så hvis I gerne vil opleve lidt mere af Kathmandu er der masser af fantastiske steder at besøge – vi har listet nogle af vores favoritter nedenfor. I kan også overveje en tur ud i Kathmandudalens mange smukke templer og områder.

BOUDHA
Engang var Boudha et kongerige i kongeriget. Juvelen i dens krone var dengang – og er stadig – Boudhanath Stupa, som pilgrimme fra hele den buddhistiske verden har tilbedt i mange århundreder. Der er livligt omkring stupaen og her får I masser af muligheder for at få pirret nysgerrigheden. I Boudha har Chini lamaerne gennem 3 inkarnationer siddet på guvernørposten og ageret som mellemmænd mellem den nepalesiske regering og tibetanere, der rejste frem og tilbage til Indien som pilgrimme. Fra midten af det 19. århundrede og frem til den tredje Chini Lamas bortgang i 1982 var disse lamaer substantielle i at forøge Boudhanaths religiøse og sociale betydning.

I kan også besøge det vigtigste hindutempel i Nepal. Det hedder Pashupatinath (Herren over dyrene) og er landets beskytter. Det er et fascinerende tempelkompleks med mange arya ghats (kremationspladser) ved bredden af Bagmatifloden. Det mest imponerende er hovedtemplet med dets tag i Pagoda-stil og i forgrunden den 300 år gamle bronze Nandi, som er Shivas tyr. Templet huser også den 2 meter høje lingam (Shivas falliske symbol), som har et ansigt på hver af de fire sider. Denne lingam menes at være fra det 14. århundrede og er ét af de vigtigste pilgrimssteder for tilbedere af guden Shiva fra hele verden. Festivalerne Teej (kvindernes festival) og Maha Shivaratri (Shivas nat) samler i titusindvis af pilgrimme, men det er Naga Sadhuerne (de nøgne asketer) som får størst opmærksomhed med deres frygtindgydende udseende. De er splitternøgne, smurt ind i aske og med lange dreadlocks.

BHAKTAPUR
Oprindeligt var Kathmandu 3 kongeriger (byer) – Kathmandu, Bhaktapur og Patan (eller Lalitpur, som det hed engang). Bhaktapur ligger 18 km mod øst, og er på UNESCO’s Verdensarvsliste grundet dens rige kultur med velbevarede templer og vidunderligt kunsthåndværk. Bhaktapur byder også på noget af Nepals fineste arkitektur, og byens templer er unikke med mange udførlige udskæringer og finesser i træ, sten og metal.

Bhaktapur, som trods ødelæggelserne under jordskælvet i 2015, har beholdt sin middelalderlige charme, hvis palads, torve, gader, stræder og specielt templer stadig reflekterer den unikke kultur, der hér har hersket i mange århundreder – og som det næsten er umuligt ikke fuldstændigt at fortabe sig i. Indbyggerne i Bhaktapur er hovedsaligt bønder eller kunsthåndværkere som pottemagere, smede eller træskærere, hvis produkter har ernæret byens indbyggere helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor varerne blev handlet på ruten mellem Tibet og Indien.

I Bhaktapur er én af de store attraktioner Changu Narayan Temple med gudeørnen, Garuda, der er i færd med at konsumere en slange. Templet hævdes at være dalens ældste, og den inskription, der findes på en af stensøjlerne, er med sikkerhed den ældste steninskription, der er blevet fundet i Nepal. Her findes også den berømte Garuda-statue fra det 5. århundrede, som knæler foran tempelindgangen samt den vidunderlige 10-armede Vishnu fra samme periode.

PATAN
Patan er den ældste af de tre byer i Kathmandu-dalen, og det er sandsynligvis en af de ældste buddhistiske byer i verden. Den ligger på et plateau over Bagmatifloden. Byen blev oprindeligt designet i form som det buddhistiske Dharma-chakra (Wheel of Righteousness). De fire gravhøje er populært kendt som Ashoka stupaer. I følge legender siges det, at den indiske kejser Ashoka sammen med sin datter besøgte Patan i år 250 f.Kr. og opførte fem Ashoka stupaer. Fire stupaer ligger på omkredsen af Dharma-chakra og en i midten af Patan. Der er mere end 1.200 buddhistiske monumenter i forskellige former og størrelser spredt i og omkring byen. Det tidligere kongelige paladskompleks er centrum for Patans religiøse og sociale liv og huser et museum, der indeholder en bred vifte af bronzestatuer og religiøse genstande.

KATHMANDU
Durbar Square summer af liv og er byens mest populære turistattraktion og på Verdensarvslisten. Det er her, at kongerne blev kronet og tilbedt. Torvet har flere end 50 monumenter, hvoraf det mest berømte er Kumari Bahal, det overdådigt dekorerede hjem for den kongelige Kumari, den levende gudinde, som er en manifestation af gudinden Durga i form af en lille menneskepige, som er særligt udvalgt til den prestigefyldte opgave.

I kan også besøge Jagannath Mandir, et tempel fra det 14. århundrede og det ældste i området. I templets trappetrin er indgraveret inskriptioner på mange sprog. I kan vælge at se Telaju Mandir, ét af de største og fineste templer i hele dalen. Det er dedikeret til værtsguden for den kongelige familie, Taleju Bhawani, en arrig form af gudinden Durga, der engang krævede blodige menneskeofringer.

For at få et pust af et mere moderne Nepal kan Freak Street besøges, det var det berømte hippie-hang-out i de sene tresserne og tidligere halvfjerdsere. Her mødtes rejsende fra hele verden. I dag er hippierne for længst forsvundet, men gaden har bevaret sit navn, og der er enkelte steder, som stadig afspejler den svundne æra.

SWAYAMBHUNATH er én af de ældste og mest respekterede helligdomme i landet. Den store hvide kuppel og det glimtende gyldne spir samt de altseende øjne er ikke kun dalens landemærke, men også Nepals vartegn. Denne stupa (buddhistisk helligdom) er et yndet pilgrimsmål. Buddhas fødselsdag, Det Tibetanske Nytår samt Gunla, som er en månedlang festival, fejres her med pomp og pragt. I kan komme op til helligdommen ved at klatre de 365 trin op ad bjergsiden, eller I kan vælge at køre ad den kringlede vej på den anden side af bjerget. Der findes også mange andre templer i komplekset, hold især øje med det mystiske Shantipur tempel, som siges at være beboet af tantra-dyrkeren Shantikar Acharya, hvis meditation har holdt ham i live siden det 8. århundrede. For nyligt er også tilbygget en gigantisk næsten 30 meter høj Buddha-statue.

I overnatter i Kathmandu. Morgenmad og aftensmad inkluderet.

DAG 12Kathmandu – Pokhara – Begnas: Begnas Lake og ayurveda venter forude

Efter en uges fordybelse i klosterlivet bliver I hentet på Dondrub Guesthouse og kørt ud til Begnas Søen ved Pokhara – en køretur på ca. 5-6 timer). Her bliver I indkvareret på Begnas Lake Resort, ved en af Pokharas smukkeste søer, Lake Begnas. Her byder Nepal på ayurveda behandlinger af høj kvalitet med tre af Himalayabjergenes højeste tinder som bagtæppe.

I overnatter ved Begnas Lake. Morgenmad og aftensmad inkluderet.

DAG 13 – 19Begnas Lake: Ayurveda, yoga, ro og fordybelse

I får 7 dage med komplet afslapning, forkælelse, yoga og ayurveda på Begnas Lake Resort, der ligger bedårende på en bjergside med udsigt over floden.

Hver morgen starter I med yoga inden I spiser morgenmad, (vil man have personlig yogainstruktør kan det bookes på resortet mod betaling). Derefter modtager I ayurveda behandlinger, der er målrettet den enkelte persons krop og ubalancer. Behandlingerne virker udrensende og foryngende, og giver din krop mulighed for at få et ’re-set’ og komme tilbage til større naturlig balance og sundhed.

Lake Begnas Resort har en kemikaliefri swimmingpool, og i haven findes der en pavillon der er perfekt til yoga og meditation. Resortet er også kendt for deres gode køkken, de dyrker deres egne økologiske grøntsager og krydderier og sørger for kun at bruge de bedste råvarer.

Selv om det er meningen, at I skal slappe af i de dage, hvor I modtager behandlinger, er det næsten umuligt ikke at snuse lidt til de letteste af de mange ”hiking trails”, der findes i området. I kan også tage en rolig sejltur rundt på søen, fiske eller kigge på det rige fugleliv.

I overnatter ved Begnas Lake. Helpension inkluderet.

DAG 20Begnas – Kathmandu: Nyd udsigten på køreturen tilbage til Kathmandu

I bliver hentet på hotellet og kører til Kathmandu. Her bliver I indkvarteret i et lille hotel på den solbadede skråning tæt på den tibetanske flygtningelejr i Jawalakhel. Stedet ligger i et roligt beboelsesområde med udsigt over de sydlige bakker i Kathmandu-dalen og de gamle Newari-landsbyer Kirtipur og Chobar.

I overnatter i Kathmandu. Morgenmad inkluderet.

DAG 21Hjemrejse Kathmandu – Delhi – København

Så går turen hjemad igen med bagagen fuld af oplevelser og indtryk.
I bliver hentet på hotellet og kørt til Kathmandu lufthavn. I lander i København tidlig aften.

HVORFOR AYURVEDA I HIMALAYA BJERGENE?

Livet på verdens tag i Himalaya bjergene, har været præget af yogisk visdom og dyb spiritualitet.

Naturen har en healende effekt på krop og sind, så et ayurveda ophold i de fredfyldte og harmoniske omgivelser kan give dit sind den perfekte ro, der kan være med til at booste din selvhealingsproces.

NONNEKLOSTERET TEK CHOK LING

Nonneklosteret Tek Chok Ling blev grundlagt i 2006 af Khenpo Tsultrim Gyamtso Rinpoche. Khenpo Rinpoche er i dag 82 år og har været en af ​​de førende levende lærere indenfor Kagyu tradition af tibetansk buddhisme. Han har gennem årene rejst verden rundt og undervist i buddhisme.

I sine sene teenageår og tidlige tyvere uddannede Khenpo Rinpoche sig i Tibet hos den lokale yogi Zopa Tharchin. Efter den kommunistiske invasion af Tibet flygtede Khenpo Rinpoche til Indien i 1960.

Han tilbragte herefter blandt andet mange år i Bhutan, som en omvandrende yogi, der mediterede i huler og eremitboliger. I 1975 blev han af den 16. Karmapa, leder af Kagyu tradition, bedt om at være abbed for de vigtigste Kagyu centre i Frankrig. Men han bad i stedet om lov til at rejse og hjælpe mennesker overalt på jorden. Dét viede han så hele sit liv indtil 2009, hvilket har gjort ham til mester i ‘ikke-tilknytning’.

I 2009 trak Khenpo Rinpoche sig tilbage til Tek Chok Ling og dedikerede resten af sit liv til at undervise nonnerne her. Tek Chok Ling har nu 58 nonner; de ældste er nonner, der undslap fra Tibet med ham, mens de yngre er fra Tibet, Nepal og Bhutan.

På klosteret er også en sekulær skole for alle nonner over 16 år, hvor de foruden de traditionelle buddhistiske studier og meditation kan studere tibetansk, nepalesisk, engelsk, matematik, videnskab og samfundsfag. I dag er Khenpo Rinpoche stadig overhoved over klosteret men underviser ikke aktivt mere på grund af sin alder.

PRIS

29.800 kr. for 21 dage

Per person i delt dobbeltværelse
Valgfri afrejsedato året rundt
Individuelt tilpasset rejse som kan designes efter dine behov og drømme

Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hotel på bookingtidspunktet

Alt dette er inkluderet i din rejse:

  • Fly København – Varanasi // Kathmandu – København med Air India på økonomiklasse inkl. skatter & afgifter pt
  • Fly Varanasi – Kathmandu med Buddha Air på økonomiklasse inkl. skatter & afgifter pt
  • Al transport som nævnt i egen bil med chauffør
  • Ophold på nævnte hoteller i delt dobbeltværelse
  • Daglig morgenmad alle steder
  • Vegetarisk aftensmad i Kathmandu på Dondrub Guest House
  • Ayurvedisk vegetarisk helpension i Begnas
  • Lokal engelsk talende guide i Varanasi og Sarnath
  • Entre til steder besøgt på guidede ture i Varanasi og Sarnath
  • Sejlads i Varanasi
  • Introduktion og deltagelse i klosterets dagligdag (puja, yoga ect.)
  • 7 dages ayurveda behandlinger i Begnas
  • Daglig yoga i Begnas
  • Pris er eksklusiv:Forsikringer, visum til Indien og Nepal, fakturagebyr 90 kr. og frivilligt bidrag til NGO 7 kr. & alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte og drikkepenge.
  • Alle rejser, vi udbyder, er omfattet af pakkerejseloven, dækket af rejsegarantifonden og produktansvarsforsikring.

Download printvenlig rejsebeskrivelse HER

Ganesh
We are using cookies to give you the best experience. You can find out more about which cookies we are using or switch them off in privacy settings.
AcceptPrivacy Settings

GDPR