GRACE TOURS

Vores team

Vores medarbejdere har rejst vidt og bredt og er hver især specialister på deres område

Karen Stigsen
Stifter

Karen Stigsen

Karen er uddannet i rejsebranchen og grundlagde i 1991 Grace Tours. Indien har altid haft en stor plads i hendes hjerte. Her tilbragte hun sine første år og er siden vendt tilbage utallige gange både alene og med sin familie. Hendes søn udtalte tidligt, at det perfekte hotel lå i Mahabalipuram og det er stadig en oplevelse at fange fisk på græsplænen på vores ø i regntiden. Karen forstår at samle det bedste af Indien til den rette kombination for både børn og voksen.

Hendes ambition er at gøre Indien tilgængeligt for alle, og at videregive sin passion for landet til unge, gamle, børnefamilier, kunsterne, forretningsfolk og rejseentusiaster. Karen arbejder især med at udbrede kendskabet til ayurveda og er passioneret om det helende og livsbekræftende møde med yoga & ayurveda. Hun er drivkraften bag Dr. Unnis halvårlige besøg og er den du skal have fat i hvis du vil vide mere om ayurvedarejserne.

Karens rejsehemmelighed er at hun er sværger til ayurveda under monsoonen – der er færre folk og langt bedre tid til behandlingerne. Det er velvære, ro og tid til fordybelse og er man heldig en enkelt byge eller to til at køle fødderne.

2022 begav Karen sig ud på et Mønsk eventyr og opstartede ‘smukkeserings processen’ af Møn Retreat. Det står idag smukt og stemningsfuldt og tager både imod individuelle og grupper. Indimellem inviteres også til ayurveda begivenheder på Møn Retreat.

Annette Tzfanya
Yoga guru, behandler & rejseleder

Annette Tzfanya

Annette er rejseleder på nogle af vores ture til Kerala med ayurveda og yoga. Hun er uddannet fysioterapeut og bruger sin viden derfra, når hun underviser. Hun er, som den eneste i Danmark, certificeret Vijnana yogalærer.

Annette har undervist i yoga siden 2003 og søger konstant at udvikle sin viden omkring yoga gennem egen praksis og ved at deltage i undervisning med yogalærer både fra ind- og udland.

Hun elsker at undervise og videregive sin begejstring og glæde ved yoga. Hun anstrenger sig for at alle går fra en yogatime med oplevelsen af at noget har forandret sig dybt indeni. At kommunikere yoga og udforske yoga med studerende er blevet en lidenskab for Annette, for det er i dette møde at yoga som en levende tradition transmitteres.

Annettes har en legende og kreativ tilgang til yogaen. Det skal være sjovt og nærværende, flydende og tilgængeligt. Du skal bare møde op – præcis som du er!

Annette har også igennem en lang årrække givet abhyanga helkropsmassage behandlinger, som afslapper hver en celle i kroppen. Behandlingen afsluttes med en shirodhara, som stilner og sætter tankemylder på pause. Begge behandlinger kan opleves hos Grace Tours på Østerbrogade.

Annettes rejsehemmelighed hedder uden tvivl Our Land. Hun elsker at svinge benene op i hængekøjen, tage en time-out fra hverdagens gøren og laden og invitere gæster med til denne bæredygtige, rolige og healende ø. For Annette er tid på Our Land rent nærvær.

Dr. Abina Joseph
ayurvedisk læge

Dr. Abina Joseph

Abina Joseph født og opvokset i delstaten Kerala, Sydindien og nu bosat i Danmark. Hun er indisk universitets uddannede ayurveda ekspert og guider os herhjemme igennem traditionel og autentisk ayurveda. Hun er vel nok den største kapacitet ud i det ayurvediske pt i Danmark!

Du kan nyde godt af hendes store viden, som hun venligt og roligt øser ud af her i vores dejlige lokaler på Østerbro til både livsstilssessioner med dosha pulsdiagnose, ayurvedisk helkrops massagebehandling, lindrende shirodhara behandling med en lind og varm strøm af olie på panden & workshops og meget, meget andet.

Abinas rejsehemmelighed er at finde et roligt spot på en solskinsdag i Danmark såvel som i Indien sammen med hendes livspartner og to døtre med alle deres dejlige – og meget forskellige – dosha konstitutioner 🙂

Nura Rosalina Rasmussen
facilitator rasa yoga

Nura Rosalina Rasmussen

Nura underviser i Rasa Yoga hos Grace Tours og har mere end 20 års erfaring med personlig udvikling og arbejdet med sammenhængen mellem krop, følelser og bevidsthed.

Hendes fundament er Rasa Yoga og klassisk Tantra, og i sin undervisning lægger hun særlig vægt på nærvær og på at skabe en tryg ramme, hvor den enkelte kan møde kroppen med nysgerrighed og respekt for egne grænser.

For Nura er yoga mere end de fysiske stillinger. Kroppen er en vej til at mærke sig selv tydeligere, finde mere ro og blive bevidst om de mønstre og reaktioner, vi bærer med os.

Hun kombinerer yoga, åndedræt og somatiske øvelser i en undervisning, der både kan rumme bevægelse, fordybelse og stilhed. Alt foregår med respekt for den enkeltes tempo og udgangspunkt.

Nuras undervisning er varm, nærværende og jordnær – og du behøver ingen tidligere erfaring for at være med.