Hver dag modtager du skønne, revitaliserende ayurvediske behandlinger på Dr. Unnis klinik, og med 14 ayurvediske behandlinger, som er det minimum der anbefales for at få mest mulig ud af udrensningen, er du godt på vej mod mere ro og balance.
Tidspunktet for rejsen er perfekt – højsæsonen er kun lige startet på klinikken, så der er god tid til behandlingerne – monsunen er slut og varmen er behagelig. Så du får her en unik mulighed for at lægge alle hverdagens bekymringer fra dig, og kun koncentrere dig om at pleje og forkæle din krop og dit sind – dyrke yoga og meditation, spise god vegetarisk mad, slappe af og nyde hyggeligt samvær med resten af gruppen.
OM UNDERVISNINGEN
Annette underviser i Vijnana yoga, der bygger på 7 vitale principper, der giver mulighed for at bevæge kroppen som en enhed. Principperne handler bl.a. om, at afslappe kroppen og stilne sindet, finde intention og fodfæste, rette opmærksomheden på åndedrættet samt mærke ekspansion. I Vijnana opøves evnen til at lytte til din krop indefra. Langsomme rolige flow vil føre dig gennem principperne og du vil få mulighed for at udforske og lege med muligheden for at anvende flere – eller alle principper på en og samme tid.
På dette retreat vil der være et specielt fokus på smertelindring, og du vil lære teknikker til at forebygge smerter og ubehag i kroppen. Kender du det? Du står for eksempel op om morgenen og er stiv hen over lænden, du har siddet en hel dag på kontoret og skulderne begynder at værke, du rejser dig fra sofahjørnet og oplever stivhed i kroppen… De fleste kender det. Annette vil undervise i en metode hvor bindevævet stimuleres med små bolde og bestemte teknikker, så du har smerteforebyggelsen i egne hænder. Teknikkerne supplerer yogaen og de ayurvediske behandlinger på fineste vis. Yogaen smidiggør bindevævet, og når du modtager ayurvediske massagebehandlinger og kroppen varmes og masseres igennem med urteolier, gives der også næring og flow til bindevævet – så teknikkerne med bold, yoga og ayurveda er den perfekte tre-enighed.
Afrejse fra København.
Ankomst Kovalam tidlig morgen lokaltid. Vi bliver afhentet og kørt til Kovalam strand (ca. ½ time) og bliver indkvarteret på The Beach Hotel eller The Beach Hotel II.
Efter hvile mødes vi alle til info møde, og derefter får du din første ayurvediske behandling hos Agastyaa hen på eftermiddagen.
Du skal til at begynde en ayurvedisk behandling. Dine forventninger kan spænde fra et ønske om foryngelse og healing til afgiftning, fra genoptræning efter en operation til frihed uden smerte. Ayurveda er et gammelt, traditionelt sundhedssystem med rødder i Indien. Ayurveda baserer sig ikke på mirakler, men forsøger at bringe kroppen tilbage til en balance, hvorfra den kan begynde at helbrede sig selv.
Fælles middag om aftenen.
Ved solopgang dyrker vi yoga, hvor alle kan være med, uanset om du er ny til yoga eller øvet. Efter en god morgenmad går vi hver til sit. De daglige ayurveda behandlinger på Agastyaa vil ligge nogenlunde fast hver dag, og derudover er der tid til ro, fordybelse og f.eks. en gåtur på stranden.
Nogle eftermiddage samles vi igen til yoga, mens vi andre aftener samles til meditation, inden vi går stille til ro.
TYPISK DAGSPROGRAM:
kl. 06.30-08.30: Morgenyoga og meditation på taget af The Beach Hotel II
kl. 09.00-10.00: Dejlig morgenmad sammen på Fusion eller German Bakery
kl.10.00-16.00: Ayurveda hver dag og tid til refleksion, læsning, strand og andet
kl 16.00-17.30: Blid yoga og meditation – nogle dage
kl. 19.00: De, som har lyst, spiser fællesmiddag.
kl. 21.00–21.30: Aftenmeditation – nogle aftener
Så går turen hjemad igen med bagagen fuld af oplevelser og indtryk.
PRIS PER PERSON:
The Beach Hotel i delt dobbeltværelse: 20.900 kr.*
The Beach Hotel i enkeltværelse: 23.400 kr.*
The Beach Hotel II i delt dobbeltværelse: 22.700 kr.*
The Beach Hotel II i enkeltværelse: 27.200 kr.*
* Priserne er baseret på 2018 priser. Ændringer kan forekomme.
Næsten alt er inklusiv, det eneste du skal tænke på er frokost og aftensmad, som kan klares på et madbudget på ca. 100 kr. om dagen.
Inkluderet:
Ikke inkl.: Forsikringer, visum, fakturagebyr 90 kr. og frivilligt bidrag til NGO 7 kr. & alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte og drikkepenge.
Alle rejser, vi udbyder, er omfattet af pakkerejseloven, dækket af rejsegarantifonden og produktansvarsforsikring.
The Beach Hotel ligger midt på strandpromenaden og lige ud til stranden. Alle værelser (8) i stueetage er med egen terrasse med havudsigt. Værelserne er rigtig pæne. På første sal den gode restaurant German Bakery/Waves.
The Beach Hotel II er nyere, lyst, luftigt og smukt. Værelser (12) alle med egen, privat balkon med havudsigt. Stueetagen huser restaurant Fusion, Kovalams bedste spisested. Et af de absolut bedste steder at bo ved Kovalam.
Begge hoteller ejes af et indisk-tysk par. Stilen er indo-europæisk, terracotta, batik og smuk! Sans for detaljer, god atmosfære og veldrevet.
Annette er uddannet fysioterapeut og bruger sin viden derfra, når hun underviser. Hun er certificeret Vijnana yogalærer og hun er den eneste Vijnana yogalærer i Danmark. Derudover er hun en af de første 4 MELT Hand and Foot instructors i Danmark og uddannet ayurvedisk terapeut.
Annette har undervist i yoga siden 2003 og søger konstant at udvikle sin viden omkring yoga gennem egen praksis og ved at deltage i undervisning med yogalærer både fra ind- og udland.
Annette elsker at undervise og videregive sin begejstring og glæde ved yoga. Hun anstrenger sig for at alle går fra en yogatime med oplevelsen af at noget har forandret sig dybt indeni. At kommunikere yoga og udforske yoga med studerende er blevet en lidenskab for Annette, for det er i dette møde at yoga som en levende tradition transmitteres.
Annettes har en legende og kreativ tilgang til yogaen. Det skal være sjovt og nærværende, flydende og tilgængeligt. Du skal bare møde op – præcis som du er!
”This Body we have, right now,
is exactly what we need to be fully human, fully awake, fully alive”
– Pema Chödrön
Se workshops samt Shirodhara & abhyanga behandlinger hos Grace Tours med Annette HER
Tirsdag d. 22. januar & 19. februar kl. 19.00 til 20.30
Lange seje stræk, stille meditation og høj latter er dagsordenen når Grace Tours & Annette Tzfanya byder indenfor 🙂 Tilmeld dig HER – det er GRATIS