Unik Nepal grupperejse: KARMA, KLOSTERLIV & KATHMANDU-DALEN

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

logind

Opret konto

Når du har oprettet en konto, kan du spore din betalingsstatus, følge bekræftelsen, og du kan også vurdere rejsen, når du er færdig med turen.
Brugernavn*
Adgangskode*
Bekræft adgangskode*
Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*
Land*
*Oprettelse af en konto betyder, at du er okay med vores Terms of Service and servicevilkår og fortrolighedserklæring.

Already a member?

logind

EFTERÅRS KARMA, KLOSTERLIV & KATHMANDU-DALEN – helt ufiltreret & all inclusive!

0
GRUPPEREJSE MED JACEK & BJØRN – Nepal 30. Okt – 13. Nov 2021
Fra19.800 kr.
GRUPPEREJSE MED JACEK & BJØRN – Nepal 30. Okt – 13. Nov 2021
Fra19.800 kr.
Dit navn*
Telefonnummer*
Email adresse*
Din forespørgsel*
Gem på ønskelisten

Tilføjelse af turen til ønskelisten kræver en konto

6650

Hvorfor rejse med os?

  • Nyd godt af 30 års erfaring med unikke rejser til det indiske subkontinent
  • Vi kender både smutvejene og hvad der er en omvej værd
  • Du får professionel, kompetent og ærlig rådgivning

Har du spørgsmål?

Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 17 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.

33 117 117
mail@gracetours.com

15 dage.
30. Okt-13. Nov 2021
København
Kathmandu, Nepal
Grupperejse med Jacek & Bjørn
Rundrejse

Oplev Kathmandu-dalen fra en ny vinkel med fokus på nærvær, fordybelse og indsigt. Med en unik base i gæstehuset indenfor Tek Chok Ling klosterets mure bliver du taget med på anderledes Nepal grupperejse. De to erfarne østenfarere og Nepal-entusiaster, Bjørn og Jacek, guider til autentiske og upolerede rejseoplevelser, så du kan opleve et Nepal helt ufiltreret og i selskab med andre.

LÆS MERE

I februar falder et par af de helt store buddhistiske og hinduistiske festivaler indenfor de samme uger. Vi er med på første parket og oplever det hele som set gennem fotografen Bjørns linse, når sadhuerne udfører riter til Shivarati, Shiva nat. Når vi deltager i Lhosar, det tibetanske nytår, hvor Jaceks store viden om den buddhistiske praksis og nonnernes ritualer tager os med ind bag facaden.

Der bliver også tid til et par dage ude i dalen med vandreture i højene nær Kathmandu, hvor solen står op over Himalayas tinder og landsbytemplerne besøges. Og ikke mindst skal vi opleve alt det som Kathmandu byder på; templer med levende gudinder, overvældende og majestætiske paladser, klassisk musik og dans, vild og vovet moderne kunst, og overflod af smil og latter i denne venlige og smukke by.

Basen er Tek Chok Ling klosteret i Kathmandus Boudha kvarter, hvor vi bor på klosterets gæstehus, som drives af nonnerne med hjælp fra Jacek, der flyttede fra København til Kathmandu for år tilbage. Helt exceptionelt bliver vi inviteret ind i en ellers lukket kultur og oplever dagligdagen i klosteret, hvorfra vi også udforsker Kathmandus mange arkitektoniske rigdomme og bevægende templer.

I løbet af turen bevæger vi os også udenfor storbyen og dybt ind i hjertet af nogle af de mange Newar middelalderbyer og landsbyer. Her leves livet uforstyrret og næsten uændret, som det har gjort i utallige generationer. Da Bjørn selv har boet i årevis blandt Newarene, kommer vi med ham som guide lidt tættere på – og lidt mere ind under overfladen – end ellers muligt. Vi kan slå os ned på én af tempelpladserne og lade det hele passere revy – hvilket er en helt uforglemmelig og fantastisk dejlig måde at begynde dagen på. En tur til Nepal bør næsten også inkludere Himalaya bjergene i en eller anden form, og på denne tur tager vi ud til Kavre Palanchowk distriktet for bl.a. at få en mulighed for at se solen stå op over bjergene, hvis vejret tillader det. På dagsture vandrer vi gennem landsbyer, de 1000 trin op til Kali templet og slentrer mellem terrassemarkerne, inden vi nyder et velfortjent hvil på vores dejlige resort.

Rejsen er spækket med kultur, natur og meditativ ro – og så er den ”all inclusive”, hvilket betyder, at du ikke skal tænke på andet end at suge eventyret til dig.

ESSENSEN AF REJSEN

UNIKT INDBLIK I NONNELIVET PÅ TEK CHOK LING KLOSTERET.
BUDDHISTISK VISDOM & FORDYBELSE.
PUJA, MEDITATION & YOGA.
HINDU FESTIVAL & TEMPLER.
TID TIL REFLEKSION & RO.
KATHMANDU – NEPALS KULTURELLE VUGGE.
HIMALAYA BJERGENE & LET VANDRING.

PROGRAM

30 OktAfrejse fra Danmark – klar til nye eventyr

Afrejse fra København sen eftermiddag, en mellemlanding undervejs. Forplejning ombord er inkluderet.

31 OktKathmandu: Boudha, Tek Chok Ling klosteret og buddhismen

Ankomst til Katmandu om formiddagen. At flyve ind til Kathmandu med Himalayas tinder spredt ud over hele horisonten er en uforglemmelig oplevelse. I vil blive modtaget af vores rejseførere Jacek og Bjørn i Tribhuvan lufthavnen i Kathmandu og kører direkte til Tek Chok Ling nonneklosteret i Boudha, hvor vi bliver indkvarteret i Döndrup Guest House¬ indenfor klosterets mure.

Den første dag tager vi det med ro og akklimatiserer os til Kathmandus rytme og klosterets fred. Jacek & Bjørn introducerer os til turen, klosteret og vores nye ”hjemby”. Sidst på eftermiddagen mødes vi til velkomst møde og efter aftensmaden tager vi spadseretur til den kæmpestore Boudhanath Stupa for at ofre smørlamper til helligdommen og få et første stemningsindtryk af lokalområdet
Hver morgen er der mulighed for at lave Lhu Jong (yoga), puja (rituel ceremoni) eller kora (traditionel rundgang omkring stupaen) inden morgenmaden. De første formiddage vil primært være koncentrerede i og omkring Tek Chok Ling Gompaen, hvor Jacek og Bjørn vil introducere til livet omkring Boudhanath, fortælle om Nepals historie og mytologi, give indblik i, hvordan nonnernes dagligdag forløber – og til at overvære den ceremonielle ”puja” i templet, hvor nonnerne beder og reciterer de hellige, buddhistiske skrifter.
Eftermiddagene foregår udenfor gompaens port, hvor vi oplever livet i Boudhas lokalsamfund, centreret omkring ét af buddhismens mest storslåede, spirituelle kraftcentre: Boudhanath Stupa, som pilgrimme fra hele den buddhistiske verden har tilbedt i mange århundreder. Der er livligt omkring stupaen og masser af muligheder for at få pirret nysgerrigheden, f.eks. ved at gå på opdagelse i det væld af små, lokale butikker, der – foruden souvenirs til turisterne – primært sælger Thangka malerier, bedekranse (malas) og bronzestatuer til de mange pilgrimme.

1 NovI og omkring Boudha

Boudhanath Stupaen er én af de største stupaer i verden og har gennem utallige generationer været ét af de mest kraftfulde valfartssteder for hele den buddhistiske verden. Efter Kinas overtagelse af Tibet, har eksiltibetanere bosat sig hér i massevis og mangfoldige Mahayana-buddhistiske klostre er skudt op omkring helligdommen, samtidig med at den oprindelige, lille Tamang-landsby på godt et halvt århundrede er vokset til en af de større bydele af Kathmandu. Stupaen er både et historisk levn fra fortiden og et pulserende, levende objekt for pilgrimmene, som ikke kan undgå at give et uforglemmeligt indtryk.

Vi besøger udvalgte Gompa’er (tempelklostre) og holder efter frokosten et intromøde til den lokale kulturhistorie i Bjørns ydmyge taglejlighed – for til sidst at få en rundvisning af selve stupaen, i hvis skygge Bjørn har levet gennem et halvt århundrede.

2-4 NovLalitpur distriktet i Kathmandudalen: Rundtur i udvalgte Newar-landsbyer og helligdomme

Turen går nu til Lalitpur distriktet syd for Kathmandu. Vi skal tager gennem det smukke terrasselandskab til landsbyerne Khokana og Bungamati. Khokana er et interessant, konservativt Newar bondesamfund, og er ét af de få steder, hvor man stadig kan være heldig at møde traditionelt klædte Newar-bønder. Bungamati er en klassisk Newar landsby med brostensbelagte veje og flere traditionelle, smukke murstenshuse; – samtidig med man kan opleve 2015 jordskælvets kæmpe indflydelse på landsbysamfundets forandring.

I den vestlige del af det oprindelige Lalitpur-distrikt vil vi slutte af i det historiske Kirtipur med dets gamle templer og stupaer – og bjergtages af en helt eventyrlig udsigt over Kathmandu-dalen. Kirtipur var den sidste Newar-by, der i det 18. århundrede, efter 23 angreb, endeligt med svig blev besejret af den invaderende Gurkha-konge, Pritvi Narayan Shah, og var også den by, der indledte oprøret mod Shah-dynastiets kongedømme i 2006 – så byen har en helt speciel status i Nepals historie.

Vi skal endeligt udforske Newar kongsbyen Patans mangfoldige torve og pladser, enestående monumenter, fascinerende templer og smukke stupaer. Vi blender ind i den summende stemning af livet i hjertet af byen – i og omkring Durbar Square. Middelalderbyen i Patan har noget af den fineste Newar-arkitektur i Nepal, samt et væld af hinduistiske og buddhistiske helligdomme – og er samtidig kendt som kunsthåndværkernes højborg, hvor mange gader og stræder er spækkede med traditionelle værksteder og forretninger.

NB: Den 2. november er det Kaag Tihar, hvor kragerne bliver tilbedt; den 3. er det Kukur Tihar, hvor hundene bliver tilbedt og den 4. er det Laxmi Puja, Lysets Festival. – Bare glæd Jer!

5-7 NovKathmandu-dalen og Kavre Palanchowk: Namo Buddha, betagende solopgange og snedækkede tinder

Nu går turen ud på landet øst for Kathmandu-dalen til Kavre Palanchowk distriktet på den gamle handelsrute til Tibet, hvor bl.a. den sidste stupa på pilgrimsruten, Namo Buddha Stupa, ligger. Vi vil bruge flere dage i dette historiske område med dets gamle Newar byer, templer og helligdomme – og ikke mindst meget spektakulære udsigter til Himalayas snedækkede tinder og rige muligheder for vandreture i det smukke landskab udenfor den tætbefolkede Kathmandu-dal. Vi har mulighed for at lægge vejen forbi Newar byen Purano Thimi med dens traditionele pottemagere, Chandeshwori templet i Banepa og verdens største Shiva statue i Sanga på vejen til Dhulikhel, hvor vi overnatter og bruger som base for udflugter i Kavre Palanchowk med dets helt fantastiske udsigt til Himalayas fjerne pavilloner.

Når vi besøger området, kan de morgenfriske – og dem med stærke ben – stå tidligt op for at gå de 1000 trin op til Kali templet og nyde dagens første solstråler oplyse det fantastisk smukke landskab.

Namo Buddha er det sted, hvor Prins Sattwa af ren medfølelse gav sit liv til en udhungret huntiger, så hun kunne amme sine sultne unger – og denne ekstremt selvopofrende handling resulterede i, at han – ifølge overleveringerne – blev genfødt som Prins Siddhartha Gautama (der voksede op og blev til Shakyamuni Buddha). Hér står tiden stille og vi nyder primært det dejlige sted og den vidunderlige, økologisk hjemmedyrkede og veltillavede vegetarmad. Et oplagt pusterum med meditativ ro.

Nabobyen Panauti, hvor prins Sattwa kom fra, er endnu en lille Newar middelalderby, hvor tiden nærmest har stået stille. Panauti blev praktisk taget ikke ramt af jordskælvet i 2015 og er med sine velbevarede templer og statuer absolut et besøg værd.

Palanchowk Bhagmati templet, som distriktet er opkaldt efter er ét af de mest betydningsfulde, ønskeopfyldende hindutempler i Nepal og med sin storslåede udsigt virkelig et besøg værd.

Panchkhal dalen huser de vigtigste landbrug i området og vi benytter lejligheden til få indsigt i bøndernes nutidige vilkår.

Den 7 nov afslutter vi dagen med indlogering og aftensmad i Bhaktapur for at kunne få en tidlig morgenvandring den næste dag.

8 NovBhaktapur: Byvandring gennem noget af Nepals fineste arkitektur

Vejen fra Kavre Palanchowk retur til Boudha går gennem det tidligere Newar kongedømme Bhaktapur, som trods ødelæggelserne under jordskælvet i 2015, har beholdt en stor del af sin middelalderlige charme, hvis palads, torve, gader, stræder og specielt templer stadig reflekterer den unikke kultur, der hér har hersket i mange århundreder – og som det næsten er umuligt ikke fuldstændigt at fortabe sig i. Indbyggerne i Bhaktapur er ligesom i Patan hovedsaligt bønder eller kunsthåndværkere, hvis produkter har ernæret byens indbyggere helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor varerne blev handlet på ruten mellem Tibet og Indien.
Uden for byen ligger det måske ældste eksisterende Newar-tempel i Nepal, Changu Narayan, som vi afslutter med, inden vi tager tilbage til basen i Boudha.

9 NovKathmandu - Swayambhunath og Kantipur

Der er utallige stupaer i Nepal, men specielt Boudhanath, Swayambhunath og Namo Buddha stupaerne med deres omkringliggende gompaer udgør den traditionelle, buddhistiske pilgrimsrute. Den anden af disse tre stupaer, Swayambhunath (også kaldet Abetemplet), knejser på toppen af en høj i den vestlige del af Kathmandu med en helt fantastisk udsigt over samme. Den skal vi op og nyde, fejre nytåret og høre fortællinger om stedet, så det kommer helt ind under huden.

Efter Swayambhu tager vi dybt ind i hjertet af det gamle Kantipur (senere Kathmandu) og fortaber os i dets mylder af bazarer, stræder, templer, gårde, torve, historiske monumenter og bygninger – inden vi mætte af indtryk ender tilbage i Tek Chock Ling klosterets langt roligere omgivelser.

10 NovPashupatinath og Chhath Parva festivalen

Pashupatinath er Nepals største Newar tempelkompleks for Lord Shiva’s aspekt Pashupati, ”Dyrenes Herre” og det mest besøgte pilgrimssted for alle hinduer. Hér vi kan helt sikkert garantere en helt speciel oplevelse og dyb indsigt i den hinduistiske kultur – og stærke indtryk som f.eks. rituel ligbrænding (ikke for svage sjæle).

I dag er vi endda så heldige, at den smukke, hinduistiske festival, Chhath Parva, samtidig bliver fejret for solguden Surya og hans hustru Chhathi Maya, der sammen opretholder livets cyklus hér på jorden. Festivalen er centreret omkring Nepals hellige floder og i Kathmandudalen specielt ved Bagmatiflodens Gaureghat for foden af Pashupatinath, så det vil derfor være helt oplagt, at vi hér slutter os til menneskemængden for at opleve denne enestående højtid (husk kameraet).

11 NovKathmandu - Åben dag med masser af muligheder.

Vores erfaring siger os, at vores gruppe kan have forskellige ønsker, de gerne vil have opfyldt under besøget i Nepal – og Jacek og Bjørn, som vil prøve imødegå disse i dag, har selv adskillige muligheder oppe i ærmet.

12 NovKathmandu - Sankhu, Bajra Yogini og klassisk koncert hos Bjørn

Sankhu er den ældste Newar by i Nepal og var oprindeligt et selvstændigt kongerige. Byen er (ligesom Purano Thimi) bygget efter samme mønster som Harappa og Mohenjo-daro i Indusdalen. Vi vandrer op ad den gamle pilgrimsvej til det tantriske Bajra Yogini tempel, som første gang blev konstrueret for små 2000 år siden og som huser Ugra-Tara, den universelle moder-gudinde. Det vil således blive et sidste, men uforglemmeligt indtryk af den ældgamle Newar-kultur i Nepal.

Vi runder af med med en lille, intim koncert hos Bjørn og aftensmad i Boudha.

13 NovHjemrejse Kathmandu – København

Efter morgenmaden går turen hjemad igen med bagagen fuld af oplevelser og indtryk.
Afrejse Kathmandu om formiddagen, en mellemlanding og ankomst til København om aftenen.

NB: Grace Tours forbeholder sig retten til ændringer i programmet.

MØD JACEK & BJØRN

Nepal ufiltreret grupperejse

JACEK kom til Kathmandu første gang i 1981 og har besøgt landet utallige gange siden. Hovedårsagen til at tage til Nepal i firserne var hans søgen efter visdommen, der er indeholdt i de Mahayama buddhistiske belæringer. Han mødte sin Guru – Khenpo Tsultrim Gyamtso Rinpoche i 1992 og har studeret og praktiseret ifølge Rinpoches´s vejledning siden da. Selvom Jacek er vokset op i Polen og har boet i Tyskland, Kuwait, Spanien og Danmark, har Nepal altid været hans yndlingssted og han valgte derfor at gøre Boudha til sit hoveddomicil i 2013, hvor han siden har boet i et buddhistisk nonnekloster, Tekchok Ling Gompa, og har drevet Döndrub Guesthouse, der ejes af klosteret. Jacek har et indgående kendskab til buddhismen og i særdeleshed til klosterlivets mange facetter. Han deler gerne ud af sine erfaringer om, hvordan både en spirituel praksis og en verdslig forretning kan forenes i det mildest talt kaotiske hverdagsliv i Nepal.

Recirkulering eller rettere genbrug, er en af Jaceks helt store lidenskaber, og dette kan meget tydeligt mærkes i Tekchok Ling Gompa, som ikke kun har en yderst velfungerende genbrugsstation og et stort komposteringsanlæg – men som også anvender solens stråler til at opvarme alt det varme vand i hanerne.
Udover hans virke i Nepal har han flere projekter i Bhutan, hvor han hjælper et stort nonnekloster, som Khenpo Rinpoche har oprettet for over 25 år siden.

rejser til Nepal karma klosterliv kathmandudalen

BJØRN kom første gang som helt ung, arkitektstuderende københavnerdreng til Nepal for omkring et halvt århundrede siden og blev helt bogstaveligt taget ”bjergtaget” ved sit første glimt af Himalaya, hvilket resulterede i utallige, senere besøg og mange længere ophold gennem 70’erne og 80’erne, indtil han efter et eventyrligt liv i det meste af Sydasien endelig tog fast bopæl i Nepal i midten af 90’erne. Han har gennem alle disse år fået et indgående kendskab til landet og dets kulturer og har oplevet den meget stormomsuste udvikling fra et feudalt middelaldersamfund til et ”moderne” demokrati på godt og ondt. Han har gennem tiden fortrinsvist levet i gamle Tamang- og Newar-landsbyer i Kathmandudalen – men er gennem sine utallige rejser og trek rundt i landet blevet særdeles velbevandret i adskillige af Nepals andre, fascinerende folkeslag og lokaliteter.

Ud over at være en lidenskabelig fotograf (Nepals motivrigdom er helt uovertruffen) har hans store interesser altid været kultur og filosofi og han har således akkumuleret en massiv førstehåndsviden om Nepals historie, templer, festivaler, folkeslag og religioner – foruden en masse sagn og anekdoter. Du kan høre mere om hans lange liv som østenfarer og frit øse af hans store lokalerfaring, når du lærer ham nærmere at kende under dit besøg i Nepal.

PRIS

19.800 kr.* for 15 dage

Per person i delt dobbeltværelse
Enkeltværelsestillæg på 2.900 kr.*

På denne type rejse kan du bo på enkeltværelse, hvis du rejser alene, og dobbeltværelse hvis I rejser to sammen

* Forbehold for ændringer – vi har endnu ikke samtlige vinterpriser f 2021.
Rejsen gennemføres ved minimum 10 og maksimum 18 deltagere.
Det forventes at du har fysik til daglige gåture i byen og lettere vandreture i bjergene.

Alt dette er inkluderet i rejsen:

  • Fly København – Kathmandu t/r på økonomiklasse inkl. skatter & afgifter pt
  • Lokaltransport til/fra lufthavn, samt på alle ture
  • Overnatning på guest houses og hoteller på rejsen
  • Morgenmad, frokost og aftensmad på hele turen
  • Yoga, puja eller kora om morgenen
  • Sightseeings inklusiv entréer
  • Pris er eksklusiv:Forsikringer, visum, fakturagebyr 90 kr. og frivilligt bidrag til NGO 7 kr. & alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte og drikkepenge.
  • Alle rejser, vi udbyder, er omfattet af pakkerejseloven, dækket af rejsegarantifonden og produktansvarsforsikring.

Fantastisk rejsetilrettelæggelse. Bjørn og Jacek var to fantastiske fyre. Jacek bagte morgenbrød til os dagligt, det var jo sådan en ekstra lækker ting. Langt udover hvad en rejseleder behøver. Bjørn formåede, at tage mig til ayurvedisk læge som var et personligt ønske fra mig, det havde intet med vores fællesprogram, at gøre. Bjørn havde en enorm viden som inspirerede os alle tror jeg. Det var spændende at opleve denne ældgamle kultur. Træskærearbejde, kobbersmede mv. Deres religiøsitet en slags blanding mellem buddhisme og hinduisme. Jeg er taknemmelig for, at have deltaget i denne rejse. Ligeledes var vi en velfungerende gruppe.”

BABETH – KARMA, KLOSTERLIV & KATHMANDU DALEN, februar 2019

Læs flere rejseoplevelser fra vores gæster HER

Ganesh
We are using cookies to give you the best experience. You can find out more about which cookies we are using or switch them off in privacy settings.
AcceptPrivacy Settings

GDPR